ARMPROTESER

 

Når du mister eller mangler en del af din arm, kan en armprotese træde i stedet for den manglende legemesdel. En armprotese bliver aldrig den arm du mistede – men armprotesen bliver et hjælpemiddel for dig, så du kan lave og gøre mange af de ting, du kunne tidligere. En armprotese kan være stationær, mekanisk, myoelektrisk eller hybrid.

 

En stationær armprotese er en protesetype, som har et meget virkelighedstro udseende – typisk en silikonearmprotese, kopieret i udseende og spejlvendt fra egen arm. Protesen befinder sig aktivitetsmæssigt i den lavere ende af funktionsområderne.

 

En mekanisk armprotese arbejder via et seletøj med en dobbelkrog eller anden form for arbejdsredskab. Vha. bevægelser i nakkemuskulatur og modsatte skulderparti udløses krogen. Den mekaniske armprotese befinder sig aktivitetsmæssigt i den høje ende af funktionsområderne.

 

Den myoelektriske armprotese styrer en elektrisk hånd via elektroder i armprotesen, som opfanger impulser i to modsatrettede muskelgrupper. Endvidere kan der, såfremt pladsen tillader det, monteres en drejemotor, som kan rotere hånden. Protesen befinder sig aktivitetsmæssigt i den høje ende af funktionsskalaen.

 

En hybridprotese kombinerer funktionerne i en mekanisk og en myoelektrisk armprotese, f.eks. kan en myoelektrisk underarm kombineres med et mekanisk albueled.

 
Armproteser genereltArmproteser genereltArmproteser genereltArmproteser generelt
Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv