Konsultation om silversplints

Teamet om Erik tæller fra venstre døtrene Mette og Simone, hustruen Dorthe, sønnen Rasmus, Erik selv og svigersøn Kristian. Dorthe og Eriks anden svigersøn var i udlandet til mesterskab i sejlads.

Erik løber Royal Run

Vi kunne se det med det samme. Dagsformen var god. Løbetøjet sad, som det skulle. Ophobet energi og rastløshed afslørede sig i de små vip på protesefoden, der fortalte os, at Erik var opsat på at stå distancen, da vi mødte ham i Kongens Have en lille time før startskuddet.

Distancen var den famøse mil, som Kronprins Frederik gjorde landskendt, da han lancerede tilløbsstykket Royal Run, som en utraditionel fejring af sin 50 års fødselsdag d. 26. maj 2018.

I januar fik jeg den skøre idé sammen med min fys, at vi selvfølgelig skulle melde os til Royal Run i Odense d. 21. maj. Der var jo fire måneder til, så det skulle ikke være noget problem, fortæller Erik med en ironisk undertone, der ikke er til at tage fejl af. Det var immervæk to amputationer og små 40 år siden, han sidst havde bevæget sig i løb.

Flankeret af de bedste

I et anfald af overmod købte Erik ikke bare ét, men hele seks startnumre. Royal Run skulle nemlig være en holdindsats. Et fællesprojekt for Erik og hans hustru, deres tre børn og en svigersøn.

Inden start havde Erik da også haft en mindre delegation ude på ruten til en rekognoscering af terrænet.

Afrapporteringen lød bl.a. på et stræk med brosten, og her var strategien klar. Brostenene skulle forceres i gang for ikke at risikere noget, men opløb og målstreg foregik selvfølgelig i løb.

Svigersønnen, Kristian, havde en rygsæk over skuldrene, som Erik havde pakket med protese-værktøj til alle tænkelig scenarier. Op af rygsækken stak Eriks hverdagsprotese, komplet med fod og blå kondisko.

Erik lader mentalt op til løbet med sin fysioterapeut – og svigersøn – Kristian.

1609 meter på 22 minutter!

Det var en glad mand, der krydsede målstregen i superfin stil. Som forudset havde brosten og sving på ruten udfordret ham, ligesom de tætte menneskemængder havde krævet, at han holdt tungen lige i munden. Når det så er sagt, var løbet gået over al forventning.

Uden et øjebliks stilstand var ruten tilbagelagt i løb og rask gang! Det gav da også udslag på resultatet, for Erik var inde på bare 22 minutter. Målet var sat til en halv time.

Ehlers-danlos syndrom

En glad mand i mål efter en kongelig præstation!

Havde det bare slået mig ihjel

I 1981 var Erik 21 år og under uddannelse som vognopsynsmand hos DSB. Et sporskifte fejlede med den tragiske konsekvens, at han blev klemt mellem to passagervogne på 40 tons, han netop var i færd med at koble sammen.

Min første tanke var: havde det dog bare slået mig ihjel. Nu er jeg selvfølgelig lykkelig for, at jeg overlevede, men der midt i kaosset havde jeg hellere været død. 

På hospitalet kan jeg huske, at jeg sagde til lægen, at jeg gerne ville vide præcis, hvor galt det stod til med mig. Men han vidste godt, jeg ikke var klar til at høre det, så han gav mig en maske på og bad mig om at inhalere. Derfra sov jeg i to dage.

Heldigvis er Erik en umanerlig livsduelig mand, og efter en god måned på hospitalet og bare 175 sygedage var han tilbage hos DSB. I starten blot få timer ad gangen, men oppe på fuld tid inden året var omme.

Det er 40 år siden i år, og Erik er stadig ansat i den statsligt ejede virksomhed. De var aldrig i tvivl om, at de havde en stilling til Erik, så snart han var klar til det.

58 år og fit for fight

Eriks løbeeventyr begyndte så småt i september sidste år, da han fik et løbeben til låns.

Det blev starten på et træningsforløb, som for alvor tog fart, da Eriks svigersøn, Kristian, involverede sig i Eriks træning. Kristian er fysioterapeut, så han har alle forudsætninger for at hjælpe ham i form, og de to har trænet hver torsdag siden nytår.

Jeg havde trænet en lille smule hen over vinteren, men Kristian satte ligesom struktur på de fysiske udfoldelser, og det gav rigtig meget, at vi alle sammen meldte os til løbet i dag. Min kone kan heldigvis heller ikke rigtig løbe, slutter Erik af med et smil.

Det gælder vist for de fleste, at erklærede mål er gode for selvdisciplinen. Derfor betød Royal Run også, at Erik har løbe- og styrketrænet 2-3 gange om ugen ved siden af træningspassene med Kristian. Erik fortæller glad:

Jeg har fået så meget ud af træningen. Før havde jeg smerter både i knæ og skulder, fordi jeg hurtigt overbelaster min venstre side. Jeg døjede også med en dum forstrækning i min armstump, og den mærker jeg heller ikke noget til mere. 

Et helt og fuldt liv

Når man er i selskab med Erik, er man ikke i tvivl om, at han lever et helt og fuldt liv med familie, fuldtidsjob og frivilligt arbejde ved siden af. Ulykken har på ingen måde defineret ham. Tværtimod insisterer han på mangfoldighed og ligeværd:

Som protesebruger skal man bevæge sig ud i samfundet, og ikke være bange for at vise sig. Det er jo ligegyldigt, hvordan man ser ud – vi er ikke ens alle sammen.

Han har da heller ikke sin armprotese på i Kongens Have. Faktisk fortæller han, at den mest er til pynt og til at holde Ctrl-tasten nede, når han arbejder foran pc’en.

Det griner vi lidt af, inden vi siger tak for denne gang og ønsker Erik en god eftermiddag i sommerhus. Hans bror og søster møder nemlig ham og familien til en velfortjent øl og mad fra grillen.

På Ortos’ facebook-side kan du se liveoptagelser fra dagen.

Royal Run '18

Royal Run ’18 løb af stablen 2. pinsedag og var Kronprins Frederiks måde at fejre sin 50-års fødselsdag på.

Hen over dagen løb han en mil i hhv. Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense, mens løbsfesten kulminerede med 10 km i Københavns gader.

 

  • På landsplan deltog 70.500 løbere
  • Kronprinsesse Mary løb 10 km i Odense
  • Hver tredje deltager i Royal Run har aldrig stillet op i et løb før