Casper med sit svendestykke
Casper med sit svendestykke

Tillykke, Casper

Fredag var en god dag i Ortos. Vi fejrede, at Casper Lillevang Jensen fik papir på sine åbenlyse evner som ortopædist. Velklædte kolleger fra Ortos øvrige afdelinger mødtes i Brøndby, hvor Casper har stået i lære. Her stødte familie, venner, underviser og bekendte til for at markere, at Casper har fuldført sin uddannelse.

Svendestykke med karakter

Casper har begået et svendestykke, som på fineste vis kombinerer klassisk ortopædist håndværk og stort fagligt overskud. Han har valgt at fremstille en konventionel underbensprotese med et støbt hylster, der er lavet med slipsok og lårstykke.

På tæt hold afslører protesen de smukkeste detaljer, som vidner om Caspers sikre hånd og faglige overskud. På god gammeldags manér har han kalkeret sine motiver og overført dem til protesen med et lille stålværktøj. Forsigtigt er hver en linje punslet ind i læder, som først er gjort vådt for bedre at kunne tage imod aftrykket. Skønheden ligger i detaljen, og dem har Casper været rundhåndet med.

Casper skal for øvrigt ingen steder. Han er at finde ved sit vante arbejdsbord i færd med at give form til endnu et personligt hjælpemiddel.

Tillykke, Casper!

Casper med sit svendestykke