Kristel Høj Walther

Kristel Høj Walther

Diskoskaster ved De Paralympiske Lege 2016

Amputation tog smerterne

Som tyveårig blev Kristel amputeret gennem sit højre underben. Beslutningen var suverænt hendes, hun var afklaret med den og har aldrig fortrudt. Med amputationen blev hun nemlig sine konstante smerter kvit og kom videre i livet.

Hele miseren begyndte, da hun i sine sene teenageår fik konstateret en godartet men aggressiv svulst i sin højre hæl. Lægerne fjernede svulsten og bevarede i første omgang foden, men:

Ingen af operationerne gjorde mig smertefri, og jeg gik så dårligt, at jeg fik ondt overalt.

Men Kristel har alle dage været en fighter, så det overrasker ikke, at hun nu står med en adgangsbillet til PL i Rio.

Para-atlet ved et tilfælde

Kristels vej ind i handicapidrætten var mere eller mindre tilfældig. Cheftræneren for DHIFs atletiklandshold så hende løbe på en aktivitetsweekend for amputerede, og hun debuterede i Odense Atletik med disciplinerne sprint og længdespring.

Faktisk fik hun kun en diskos i hånden for at holde sig aktiv i en skadesperiode. Den bed sig fast:

Egentlig havde jeg aldrig set mig selv som kaster, men jeg elsker at nørde med det tekniske og den næsten dansende koordination. Diskoskast kræver også, at jeg på samme tid er kropsbevidst og bomstærk. Det er gode kombinationer.

På bølgelængde med bandagisten

Kristel understreger sit behov for at være på god fod med sin bandagist.

Christian Neumann i Odense har lavet proteser til mig, lige siden jeg blev amputeret. Han VED, at mit hylster skal sidde rigtig stramt, før jeg er tilpas, og samtidig kender han de knoglespidser i stumpen, der ikke må være pres på.  

Det handler om, at Christian hele tiden lytter og forstår, hvilke behov Kristel har. Og skønheden ligger som bekendt i detaljen.

Mine sætninger starter tit med, at ‘jeg tror’ eller ‘jeg føler’ noget omkring protesen. Det kan være svært at definere en fornemmelse eller et manglende flow, hvis det bare er en millimeter, der skiller os ad.

Men det lykkes altid at komme i mål med en protese, jeg har fuld tillid til. Det har jeg brug for i konkurrencer – også for at forblive skadesfri.

Christian cementerer, hvor eminent vigtigt det er at kende sin patient. Hans opgave som bandagist er at modellere et protesehylster, som fordeler kræfterne jævnt mellem krop og protese.

I fagsprog går det under navnet TSB (Total Surface Bearing), og logikken er naturligvis, at jo større berøringsfladen er, desto mindre bliver presset på fx en sårbar knoglespids.

Et protesehylster til Kristel skal leve op til TSB-princippet og samtidig stabilisere stumpen mest muligt, når hun roterer. Stabiliteten opnår vi ved at passe den runde stump ind i et trekantet hylster, og netop den øvelse kræver, at vi taler samme sprog.

KRISTEL H. WALTHER

Alder
28 år
Uddannelse
Cand. mag. i Medievidenskab
Udtaget til
De Paralympiske Lege 2016
Handicap
Underbensamputeret
Disciplin
Diskoskast
Klub
Aarhus 1900

Protese i yderposition

Diskoskast er en teknisk krævende disciplin, som ofte sender protese og atlet ud i yderpositioner. Kristel skal kunne stole 100% på sin protese særligt i kastets midterfase, hvor hun på samme tid lander og roterer på protesefoden.

I træningen tager Kristel udgangspunkt i, hvordan en kaster med to ben, ville rotere, men der er forskelle, som hun teknisk må kompensere for.

Når jeg skal rotere i ringen, kan jeg fx ikke mærke underlaget med min protesefod, og jeg kan heller ikke bruge min ankel til at sætte gang i rotationen fra stillestående position.

Heldigvis er Kristel ikke bange for en udfordring. Hun befinder sig ganske udmærket i yderpositioner – både de rent fysiske og dem, som udfordrer mentalt. Vi forudser, at hun får begge i spil under PL, og vi følger med fra sidelinjen.