En sand fan

Cecilie er vild med Medina, så hun var ovenud lykkelig, da hendes forældre overraskede med billetter til koncert med idolet.

Det var en intimkoncert, så menneskemængden var overskuelig, kontakten til publikum var god, og forventningerne var høje.

Medina dekorerer Cecilies skinner

For Cecilie på 13 blev mødet med Medina personligt. Da stjernen trådte ind i salen spottede hun nemlig Cecilie, og hun satte sig på hug for at tale med hende.

De talte om løst og fast, og Medina syntes det var virkelig sejt, at Cecilies skinner er dekoreret med Medinas ansigt.

På Snapchat i 24 timer

Efter koncerten var Cecilie på Snapchat med Medina det følgende døgn, og hele oplevelsen sidder stadig i kroppen nu en god måned efter.

Cecilies fascination for Medina er kun blevet større af at møde hende personligt.

Og Medina fuldendte dekorationen ved at sætte en autograf på tværs af selen.

Dekorér din ortose

Cecilie fandt sit helt eget motiv, og gjorde sin skinne personlig. Du har naturligvis samme mulighed.

Alternativt kan du vælge et af de mønstre, vi forhandler.