John på cykel
John har dyrket masser af sport siden han var 5 år gammel. Han har spillet fodbold i 26 år, heraf 3 – 4 år på meget højt plan, og det var som 30 årig fodboldspiller, at han begyndte at få problemer med sine lægmuskler.

John kunne ikke længere spille en hel kamp for fuld kraft uden at hans lægmuskler begyndte at svigte, hvilket betød at han efter kortere og kortere tid i kamp eller træning ikke kunne løfte hælene fra jorden.

Efterhånden var han heller ikke længere i stand til at gå normalt, og måtte stoppe fodboldspillet i en alder af 31 år. John har diagnosen spinal muskelatrofi – manglende nerveforbindelse, der får lægmusklerne til at forsvinde.

“Personligt er jeg nok det man vil kalde et konkurrencemenneske. Jeg har den holdning at en kamp først er tabt, hvis man er bagud, når dommeren fløjter kampen af.”

I midt 90érne foreslog en god ven, der er fysioterapeut og tidligere holdkammerat i fodbold, og som har fulgt hans nedtur, at John skulle prøve at begynde at cykle. Sammen med en anden god ven tog John handsken op og købte racercykel, cykelsko, tøj og hvad der ellers hører til det at lege cykelrytter.

John har haft god gavn af cyklingen og har præsteret at træne sig op til at kunne cykle betydelige distancer. Højdepunktet var i 2007 da han kørte med Team Rynkeby på 6 dage de 1.250 km fra Ringe til Paris.

I 2010 kørte John sammen med tre gode venner fra Odense til Paris på 5 dage med rygsæk og uden følgevogn. Denne tur bød på masser af fysiske udfordringer. En af dem var den udfordring der lå i at cykle så langt med svage lægmuskler. Dette betyder nemlig, at begge ankler presses helt sammen i fodleddet med overbelastning til følge.

Smertefrit videre

Overbelastningen betød, at anklerne svulmede kraftigt op, faktisk så kraftigt at John havde svært ved at få cykelsskoene på om morgenen, ligesom det naturligvis var forbundet med en vis smerte.

Turen var et vendepunkt og problemet med smertende ankler var blevet permanent i tiden efter hjemkomsten. John prøvede, som tidligere i forløbet, at få løst problemet med specialisters hjælp, men stadig uden nævneværdig virkning.

En aften i foråret 2011 havde John besøg af en af sine barndomsvenner, han var en af deltagerne på turen til Paris i 2010. Hans kone arbejder til daglige med hjælpemidler i en fynsk kommune. John fortæller fra aftenen:

”Pludselig siger hun til mig: ”Du skal prøve at tale med Ortos. Det kan være de kan lave noget, der duer”. Det var et godt råd. Jeg ringede til Ortos, fik kontakt med søde Lena, og i løbet af en til to måneder var der lavet skinner som jeg kunne cykle med.”

Der gik tid med at finde ud af skinnens vinkel i forhold til fodpladen, men efter nogle forsøg og i samarbejde fra Johns ven fysioterapeuten, med filmoptagelser af fodstilling, studier af Lance Armstrongs fodstilling under enkeltstartkørsel og lignende lykkedes det at få fremstillet en skinne til hvert ben, som giver John normal fodstilling på cyklen, selv når han står op i pedalerne og giver fuld gas op ad bakke. Dermed var presset taget af anklerne. Efterfølgende er der løbende foretaget optimering af både fodpladen og skinnebensdelen

”Så nu er jeg smertefri selv efter mange kilometer i sadlen. Mine skinneben kan blive lidt ømme, men det betragter jeg som tilvænning.” siger John

Inge og John

John Blendstrup, Cand.Merc. og Statsautoriseret Revisor, cykler med benskinner