ICS til venstre og SIS til højre

De første 50 kunder er forsynet

Der er gået et år, siden Ortos’ protesebandagister – som de første i Danmark – blev certificeret i en ny teknik til at formgive lårbenshylstre.

Hvis du ikke læste med i oktober 2016, skal du vide, at hylsteret er udviklet af professor Stefania Fatone og bandagist Ryan Caldwell fra Northwestern University i Chicago, Illinois. Det hører under kategorien SIS (subischial socket), og det har fået det knap så mundrette navn Northwestern University Flexible Subischial Vacuum Socket (eller NU-FlexSIV).

For nemheds skyld siger vi blot SIS.

Siden vi blev certificeret, har vi forsynet mere end 50 amputerede med SIS, og teknikkens ophavs-mænd har publiceret flere videnskabelige studier.

Brugertilfredshed er prøvesten

Et af disse studier er særligt interessant, da det handler om brugertilfredshed. Fatone og Caldwell forsyner deres forsøgspersoner med SIS og evaluerer deres tilfredshed ved hjælp af:

  1. Ganganalyse i 3D
  2. Testmetoderne socket comfort score og performance based outcome scores.

I denne artikel kan du læse om, hvad studiet konkluderer om SIS, og hvordan bandagister og brugere oplever hylsteret.

Fatone og Caldwells SIS

Kontakt til siddeknoglen

Det springende punkt i Fatones og Caldwells hylsterdesign er, at det er den subischiale type (subischial socket).

For at se pointen i denne må man kende alternativet, nemlig de såkaldte ischial containment sockets (ICS)

Konventionelle hylstre (ICS) er skåret så højt på benstumpen, at brugerens siddeknogle er i kontakt med hylsterets øverste kant. I nogle tilfælde hviler den blot på på kanten, i andre er siddeknoglen omsluttet af hylsteret.

Uanset denne variation rejser konventionelle hylstre ofte tre problematikker:

  • De hæmmer bevægelighed i hoften
  • De slider på benstumpen
  • De kan være ubekvemme for brugeren

Brugerens vinkel

“I starten virker det lidt umuligt at lære at bruge protesen, men det kommer med noget træning, og så er det nærmest fantastisk.

Det er også rigtig godt at cykle med hylsteret, fordi de bløde kanter ikke skader mine bukser ret meget. Og jeg sidder godt, selv på hårde underlag.”

Ingeniør og lårbensamputeret,
Erik Pedersen

Hvad vinder brugeren?

Fatone og Caldwells påstand er netop, at deres hylster – i kraft af sit særlige design – minimerer de typiske gener fra konventionelle lårbenshylstre.

  • Siddeknoglen går fri af hylsteret, så hoften kan bevæge sig frit
  • Vakuum-systemet, som fastgør protesen til benstumpen, fordeler trykket ensartet og reducerer friktion mellem hylster og stump
  • Brugeren oplever selvsagt større komfort, både gående og siddende

Testpersonerne erklærer sig enige, og de kunder, vi har forsynet med SIS oplever samme fordele.

SIS – fleksibilitet bidrager til komfort 

Bandagistens vinkel

SIS fra Fatone og Caldwell skiller sig ud på flere punkter. For det første er det min erfaring, at skiftet fra ICS til SIS stiller store krav til brugeren. Med SIS skal man i højere grad bruge sine muskler for at få stabilitet, og det kræver både vilje og motivation at træne musklerne op i startfasen.

For det andet er deres metode så velbeskrevet, at man får et meget ensartet produkt fra gang til gang. Det kommer den enkelte patient til gode, når han eller hun skal have ny protese, og som bandagist oplever jeg det samme på tværs af patienter.

Autoriseret bandagist,
Christian Neumann

Er der en pris at betale?

Det er væsentligt at pointere, at SIS ikke betyder en forringet gangfunktion, da kritikere typisk vil indvende, at den manglende kontakt til siddeknoglen går hårdt ud over brugerens stabilitet og dermed gangfunktion.

Denne anke imødekommer Fatone og Caldwell med et andet interessant studie, hvor de stiller skarpt på gipsafstøbningen, som er så afgørende for hylsterets pasform og funktion.

Med afsæt i computerstøttet design og produktion (CAD/ CAM) udvikler de en såkaldt modellerings-algoritme, bandagisten skal gå frem efter. Ved således at gipse efter Fatone og Caldwells instrukser, får hylsteret en optimal pasform til benstumpen og følgelig har brugeren god kontrol over protesen.

Vores protesebandagister bakker op om, at gangfunktionen ikke forringes, men tilføjer, at SIS stiller store krav til brugeren i den første tid. For at opnå stabiliteten skal brugeren lære at bruge sine muskler på en anden måde, og det kræver både vilje og motivation at træne sig selv op fysisk.