Skal dit aflagte hjælpemiddel have nye ben at gå på?

Du kan aflevere alt fra indlæg til ortoser og proteser i din lokale Ortos-afdeling.

Hos Ortos samler vi brugte kropsbårne hjælpemidler ind til fysisk handicappede vestafrikanere på Masanga Hospital. Vores samarbejdspartner, Multicenter Syd, laster containeren og får skinnerne sikkert frem. Hvis du har indlæg, proteser, bandager eller andet ortopædisk udstyr, du ikke længere kan bruge, skulle det næsten med næste sending.

Kvalitet kan igen

Du undrer dig måske over, at individuelle hjælpemidler kan genbruges, eftersom de er lavet på mål til ganske bestemte brugere.

Forklaringen er, at borgerkrigen i Sierra Leone har skabt et enormt behov for ortopædiske hjælpemidler, og på Masanga Hospital er skinner af høj dansk kvalitet et rigtig godt udgangspunkt for tilpasning.