Pilotprojekt om lymeddragt

Baggrund – hvorfor dette projekt?

I Lyngby-Taarbæk Kommune har en inklusionsevaluering fra 2016 afdækket en række konkrete udfordringer i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer i de almene skoler og dagtilbud. Det fremgår bl.a., at der er et udviklingspotentiale i at arbejde med at udvikle læringsmiljøer.

Rapporten viser, at både skoler og dagtilbud generelt oplever, at der er flere udfordrende/ udfordrede børn i de almene tilbud end tidligere, samtidig med, at både skoler og dagtilbud er pressede på ressourcerne. Fx opleves der i miljøet en ny børnekarakter med flere sensitive og uregulerede børn.

Undersøgelsen viser også, at lærere og pædagoger efterlyser viden og konkrete værktøjer.

Vision

Med Lymedtrøjen er der fundet et fysisk redskab, som understøtter udfordrede og udfordrende børns læring gennem regulering af adfærd.

Formål og hypotese

Lymed-projektets formål er at øge barnets læring ved at identificere Lymed-trøjen som et læringsunderstøttende redskab, der, med minimal ressourceanvendelse, kan regulere barnets arousalniveau og dermed understøtte barnets adgang til selvregulering i konteksten.

Projektets hypotese: Barnets læringspotentiale/-adgang øges ved brug af Lymed-trøjen.

Projektorganisering
  • Lyngby-Taarbæk Kommune/Motorikhuset/Trine Winkel, Styregruppen er Motorikhuset.
  • Arbejdsgruppen er Ergoterapeut Christine L.-Andreasen og Fysioterapeut Cristine Brammer.
  • Firmaet Ortos v. Anders Tange er interessent i projektet – med både et forretningsperspektiv og et læringsperspektiv i interessen.
Pilotprojektets målgruppe

Målgruppen er børn i alderen 0-18 år, men projektet fokuserer på alderen 1-13 år.

Omfang og afgrænsning

Projektet er fasetilrettelagt, så løbende effektmålinger afgør eventuel fortsættelse og dennes form.

Målgruppen er børn med behov for fokuseret eller specialiseret indsats fra fagpersoner, og hvor det udførende led beskriver adfærdsudfordringer som indgribende i barnets læring.

De deltagende børns hverdagskontekst er henholdsvis ‘enkeltintegreret’ (specialiseret indsats), børn med udfordringer inden for ‘den nye børnekarakter’, og børn i dagtilbuds ressourcegrupper i hhv. dagtilbud og skole.

Teoretisk afsæt og form

Pilotprojektet tager teoretisk afsæt i erfaringsbaseret viden om:

at sanseintegrativ stimulering har indvirkning på barnets arousalniveau og adgang til selvregulering.

Dataindsamling

Pilotprojektet udformes med målet at skaffe kvalitative og kvantitative data, som kan indikere eventuel sammenhæng mellem det vi teoretisk tror og den oplevede effekt.

Til effektmåling bruges ”Ortos kompressionstest” og ‘short sensory profile’. Succeskriteriet vil som udgangspunkt være signifikante tegn på positiv oplevelse og effekt – vurderet hos både barn og fagperson.

Interessenter med direkte involvering

Pilotprojektet tilrettelægges, så barnet og de fagligt ansvarlige i barnets nærmeste kommunale læringskontekst er de primært involverede.

Ressourcetræk
  • Bandagistvirksomheden Ortos udlåner trøjerne til projektet mod viden om undersøgelsens resultater.
  • Motorikhuset stiller tidsmæssige- og projektstyringsressourcer til rådighed i projektperioden.
  • Børn og primær lærer/pædagog fra barnets kommunale indgår med tid til dataindsamling samt praktisk sikring af dagligt brug af trøjen i projektperioden.
  • Motorikhuset udarbejder en rapport efter projektperioden.

 

Projektplan – tid og faser

Gennemførslen af pilotprojektet startede i november 2016 og afprøvningen af lymedtrøjerne foregik frem til foråret 2018.

Evaluering og resultater

Da projektet med lymedtrøjerne har været et pilotprojekt kan undersøgelsens resultater ikke betragtes som evidens, men de kan være en indikation på, om projektets hypotese peger i den rigtige retning.

I alt var 38 børn blevet inviteret til at være med i undersøgelsen, og ud af dem har 35 gennemført. De deltagende børn var både almene skolebørn, specialskolebørn, børnehave-og vuggestuebørn og ressourcegruppebørn. Undersøgelsens resultater om lymedtrøjernes arousalregulerende effekt er baseret på både børnenes egne vurderinger og det faglige personales vurderinger ud fra ”Ortos kompressionstest” samt `short sensory profile’.

Samlet set havde trøjerne  en effekt på 45 % af alle børnene mens 47 %  ikke oplevede nogen effekt. Dog udtalte ca. 50 % af alle børn, at lymedtrøjen var rar at have på.

Kigger man på de enkelte børnegrupper, viste det, at skolebørnene havde størst effekt af lymedtrøjerne. Herunder havde 60 % af alle specialskolebørnene en effekt af trøjerne.

Den faglige vurdering af projektets resultater er, at lymedtrøjerne i nogle tilfælde opnår den arousalregulerende effekt hos børnene, og derved potentielt kan øge læringspotentialet/-adgangen.

Læs mere om sansemotorisk beklædning

Kontakt Anders Tange

– Har du spørgsmål til Anders Tange om projektet eller det undersøgte produkt,
så skriv til ham på ata@ortos.dk