Artiklens indhold
Hos Ortos stræber vi efter, at vores arbejde skal være evidensbaseret. Det skal sikre, at de hjælpemidler vi fremstiller, er de bedste for vores kunder. Den holdning forpligter, så vi deltager løbende i forskningsprojekter, som netop skaber videnskabelig evidens for teknikker, metoder og generel udvikling i bandagistfaget. I denne artikel er det evidens for korsetbehandling af skoliose, vi har bidraget med.
Bandagister med ambitioner og mødet med en ildsjæl
I 2007 begyndte Region Syddanmark at bruge Providence-korsetter til behandling af skoliosepatienter. Indtil da havde de anvendt Boston-korsettet, som er et fuldtidskorset, mens Providence udelukkende skal bæres om natten. Ortos, som dengang var nystartet bandagistvirksomhed, indgik et tværfagligt samarbejde med Region Syddanmark om måltagning og tilpasning af behandlingskorsetterne.
To Ortos-bandagister, Lena Quisth og Inge Beuschau, begyndte dengang at indsamle data og viden, der kunne være med til at kvalitetssikre deres eget arbejde med korsetterne.
Efter nogle år havde Inge og Lena genereret så store mængder af empirisk data, at det kunne danne grundlag for et større studie af behandlingen med Providence-korsetter. I deres daglige arbejde som bandagister kom de ofte på rygcentret ved Middelfart Sygehus, og det var her de mødte Ane Simony. Ane var dengang i færd med at lave en PhD, der havde fokus på skoliosepatienter. Da hun hørte om Lena og Inges planer, var hun, som den ildsjæl hun er, parat til at indgå et samarbejde med de to bandagister.
Der skulle mange møder og mange kopper kaffe til, før vi fandt frem til, hvordan vi skulle strukturere sådan et studie. Vi skulle finde ud af, hvilke kriterier vi skulle arbejde ud fra, og der var en masse formalia, der skulle på plads, før vi kunne komme videre. Bl.a. en ansøgning til Det Etiske Råd. Og så skulle vi bandagister sidde i rigtig mange timer – også i vores fritid – og analysere røntgenbilleder af skoliosepatienter.
Sådan beskriver Lena og Inge studiets opstartsfase, som samtidig blev begyndelsen på et meget vigtigt samarbejde mellem Ortos og Region Syddanmark.
Formålet med studiet
Formålet med studiet har været at skabe yderligere evidens for brugen af Providence-korsetter i behandlingen af patienter med idiopatisk skoliose. Providence-korsettet blev første gang blev brugt i 1990’erne og modsat et Boston-korset, som har været på markedet i længere tid og har dannet grundlag for flere studier, så er evidensgrundlaget for behandling med Providence-korsettet langt mindre.
Motivationen for at investere mange arbejdstimer og energi i studiet beskriver Lena og Inge således:
Der var allerede lavet en del studier omkring Boston-korsettets virkning, men der manglede noget omkring Providence-korsettet. Bl.a. fordi man kun har brugt det siden 1990’erne – og i Danmark kun siden 2006 – og derfor endnu ikke har haft mulighed for at analysere på korsettets langsigtede virkning. Det var derfor, vi gik i gang. Men også fordi, hvis vi kunne påvise en positiv virkning, så giver det trods alt en bedre livskvalitet, at man kun behøver at bære et korset 8 timer om natten frem for døgnet rundt.
Trekløverets lange samarbejde
Gennem ca. 12 år har Ortos været fast samarbejdspartner for alle læger på hospitalerne i Region Syddanmark, der har haft skoliosepatienter med behov for korsettering. Og gennem de sidste 10 år har samarbejdet også inkluderet en systematisk dataindsamling til studiet. Ikke alle patienterne har opfyldt kriterierne for at være med i studiet, men fælles for alle dem der har, er, at enten Lena eller Inge har bidraget med deres faglige ekspertise og sørget for at få taget mål til og tilpasset korsetterne. Ane har sørget for den statistiske del og skrevet den artikel, der netop er udkommet i den anerkendte, videnskabelige journal; The Eurospine Journal.
Fremtiden
Selvom 10 års studier nu er afsluttet med et resultat, der påviser en succesrate på 89% for brugen af Providence-korsetter, så har de to bandagister stadig ambitioner om at forsætte:
Selvom artiklen nu er skrevet, så har vi stadig meget brug for at lave opfølgning på den helt lange bane. Altså at finde ud af, hvad status er på patienterne efter 20 og 30 år. Behandlingen med korsettet foregår jo kun, mens de er unge og i voksealderen, men det er også vigtigt at vide, hvad behandlingen har haft af betydning mange år efter. Og så er vi ved at arbejde på at kunne sætte nogle sensorer fast i korsettet, så man kan registrere den eksakte tid, patienten har korsettet på. Og dermed finde ud af, om det har betydning for succesraten. Optimalt set er det jo 8 timer, man skal have det på, men der kan være forskellige årsager til, at patienten ikke altid kan følge denne anvisning.
Det vil være interessant at finde ud af.
Hvad er skoliose?
Idiopatisk skoliose er en deformitet i rygsøjlen, der typisk opstår i teenageårene, særligt hos piger.
Når der er konstateret, at man har en skoliose, følges patienten hos ortopædkirurgerne med røntgenbilleder og kontrol af ryggen, indtil væksten er endelig afsluttet. Rygsøjlens skævhed bestemmes ud fra vinklen mellem endepladerne på ryghvirvlen -Cobbs vinkel- og overskrider denne 25-30 grader hos et barn med restvækstpotentiale, er der indikation for opstart af korsetbehandling.
De eneste to muligheder ved behandlingskrævende idiopatisk skoliose, der er videnskabeligt dokumenteret, er korsetbehandling og/eller operation. Effekten af korsetbehandling alene kan, hvis den opretholdes indtil væksten ophører, begrænse størrelsen af skoliosen og antallet af operationskrævende skolioser.
The Eurospine Journal
Hele den videnskabelige artikel om studiet og resultaterne er udgivet i The Eurospine Journal
