Spring ortose

Af bandagist Torben Nybro

Ortoseforsyning af børn er en kompliceret proces, da alle børn har individuelle komplekse problemstillinger der skal tages højde for. Den ”rette løsning” ændrer sig hele tiden i takt med at barnet vokser og udvikler sig.  Rehabilitering fungerer bedst i et team. Derfor er tæt dialog mellem bandagist, fysioterapeut og ordinerende ortopæd en af de vigtigste faktorer for sammen at komme frem til det rigtige hjælpemiddel.En absolut nødvendighed er desuden en tillidsfuld dialog mellem forældre og bandagist, hvor god rådgivning og vejledning skal sikre at barnet får det optimale ud af sit hjælpemiddel.

Ortos AS er en ny bandagistvirksomhed med en stor gruppe erfarne autoriserede bandagister og ortopædister der vil finde ”den rette løsning”. Vi tager mål og fremstiller alle former for individuelle kropsbårne hjælpemidler. Vi er en dynamisk gruppe, som vil være i front med den faglige kompetence og prioriterer kurser og efteruddannelse højt. Vores gode interne samarbejde gør, at vi altid kan trække på hinandens faglige styrker. Et samarbejde med Ortos er ikke kun et samarbejde med et ”firmanavn”. Det er et samarbejde med en stor gruppe erfarne bandagister, der kan og vil noget særligt på både faglig kvalitet og service - vi har udvalgt hinanden til samarbejdet ud fra disse kriterier.

Der bruges mange synonymer for ordet ortose såsom; skinne, fodkapsel, AFO, DAFO etc. Ja, der er ikke rigtigt opnået enighed om hvad vi kalder plasthylstret vi kommer på børnenes fødder.  De fleste børn, jeg møder i det daglige, kunne ikke drømme om, at kalde det andet end skinner. En enkelt fynbo eller to ville nok kalde det fo’kapsel og så er der alle behandlere, der er flasket op med det lidt kryptiske ord ortose. Jeg har ikke nogen intension om, at ensrette sprogbrugen, men vil i denne artikel fortælle, at der indenfor de senere år er kommet endnu et medlem i rækken af typer – nemlig SPRING ORTOSEN.

Spring ortosen stammer fra det tyske bandagistfirma Gottinger i München. Udviklingen af ortosen er inspireret af protesefødder i kulfiber, som nogen måske kender eller har set på benamputerede atleters proteser ved de Paralympiske lege.

Nogen har måske også hørt om den sydafrikanske atlet Oscar Pistorius der er dobbelt underbensamputeret. Oscar løber på sine kulfiberproteser op med nogen af de hurtigste ikke amputerede atleter i verden og ønskede for nogle år tilbage at få lov at konkurrere med dem.  Med 16 videokameraer blev Oscars protesers biomekanik undersøgt og sammenlignet og det blev konkluderet, at Oscar ikke måtte konkurrere da han havde en fordel på grund af sine proteser, som gav ham med et fjederlignende opspring og mere fremdrift!!

Bandagisterne ved Gottinger har sammen med en specialist indenfor kulfibermaterialer, udviklet en kulfiberfjeder der kan indbygges i ortoser. Kulfiber er et kompliceret materiale og jeg skal skåne læseren for alt for mange tekniske detaljer…. Men det der er interessant er, at det er et meget let og meget stærkt materiale og i den rette kombination og form har det en fjeders egenskaber som simpelt forklaret lagrer energi når fjederen komprimeres og denne energi udløses når kompressionen ophører.

Springortosen kan anvendes af personer med svaghed i lægmuskulaturen og hvor kompensation for mangel af effektiv fodafvikling/afsæt ønskes. Den specifikke målsætning med denne nye ortosetype er at kompensere for lægmuskulaturens svaghed eller manglende evne til at stabilisere fodleddet samt evnen til at holde knæet strakt og foretage et afsæt med foden.

Børn med for eksempel rygmarvsbrok har manglende funktion i lægmuskulaturen allerede på lavt motorisk skadeniveau. Dette giver sammen med svage hoftemuskler en tung og energikrævende gang. I de sidste knap 20 år er der i Danmark fremstillet ortoser til børn med rygmarvsbrok ud fra ”Ferrari-konceptet”. Disse ortoser har været konstrueret og opstillet for på bedste måde at kompensere for den manglende eller reducerede muskelstyrke. Selvom ortoserne ofte har haft indbygget led, har de været ’stumme’ hvilket har gjort det energikrævende at gå og svært at løbe og hoppe.  Spring-ortosen passer fint ind i ”Ferrari-konceptet” og fjederen kan indbygges i både lave ortoser og høje ortoser med knæled. Flere sammenlignende studier mellem traditionelle ortoser og springortosen viser betydelige forbedringer i blandt andet ganghastighed og skridtlængde. Og vigtigst, de allerfleste børn der bytter til spring-ortosen foretrækker den frem for deres gamle ortose.

Også børn med CP af typen diplegi kan have svag lægmuskulatur. Børnene har svært ved at stabilisere fodleddet og synker sammen i knæ og hofte. Dette giver behov for en ortose med begrænset eller ingen bevægelse for at opnå den bedst mulige stilling af benene.

Med disse 2 eksempler er det naturligvis vigtigt at poientere, at det ikke er diagnosen der er udslagsgivende for valget af ortosetype. Ud over før omtalte faglige dialog mellem relevante fagpersoner, har etableringen af Ganglaboratoriet på OUH, givet yderligere en mulighed for i udvalgte tilfælde at foretage en gennemgribende analyse af gangen. Analysen kan klart belyse alle afvigelser i gangen og være en stor hjælp i beslutningen om hvilken funktion den enkelte ortose bør have.

Springortosen har været brugt i Danmark siden 1996 år. Efter at have arbejdet med den i nu 3 år er den vores foretrukne valg i flere og flere tilfælde pga. af de indlysende fordele med mere dynamisk og flydende gang. Bedre stabilitet i stående samt højere gang hastighed og længere gangdistance.