Hjælper ortoser efter apopleksi?

Koncentrerede fysio- og ergoterapeuter
Synergieffekt på tværs af faggrupper

I løbet af tyve minutter er konferencelokalet fyldt op, og fagfolk samles i små enklaver for at hilse på, tanke kaffe og afmontere cykelhjelme og andre løsdele.

Dagens program er bandagistfagligt med Dr. Stefania Fatone som trækplaster, og hendes publikum består af fysio- og ergoterapeuter, som Ortos har sat stævne til en dag i apopleksien tegn.

Apopleksi er synonym med slagtilfælde, og apoplektikere er således mennesker, der har haft en blodprop eller en blødning i hjernen. Et typisk symptom på slagtilfælde er halvsidig lammelse, hvilket ofte behandles med ortoser. Fx kan en ankel-fod-ortose være en hjælp, hvis du har problemer med at løfte din fod, når du går.

Dr. Stefania Fatone forelæser
Evidensbaseret ortosebehandling

Stefania forsker i evidensen for ortosebehandling, og stiller dermed spørgsmål som:

  • Hvad er fx ankel-fod-ortosens umiddelbare biomekaniske effekt?
  • Hvordan bør ankel-fod-ortosen konstrueres så den bedst genopretter den glidende bevægelse fra hæl over fodens midte og til forfoden?
  • Hvordan opnår brugeren størst mulig ganghastighed, skridtlængde og stabilitet?
Fysioterapeut ved Ballerup Træning og Aktivitet, Kasper Brems Gundelach, ser stort udviklingspotentiale i mødet med ergoterapeuter og bandagister.

Mange af de borgere jeg arbejder med til daglig lider af netop de problematikker som I havde fokus på i går, og jeg mener at det er denne her slags formidling af viden mellem fagpersoner der er med til at udvikle vores fag. Den gør os i stand til at yde den bedst mulige service for vores borgere/patienter.

Dropfodsstimulation
Dropfodsstimulator løfter foden fri

Ortos-bandagist, Anders Tange, gav en præsentation af et relativt nyt koncept på markedet, nemlig dropfodsstimulation (Funktionel Elektrisk Stimulation).

En dropfodsstimulator er et elektronisk alternativ til den traditionelle ankel-fod-ortose (AFO), som virker ved, at man fremkalder muskelaktivitet ved at stimulere brugerens nerver.

For flere af vores indbudte samarbejdspartnere var det nyt stof, og interessen var høj, fordi den elektroniske løsning er relevant for mange borgere på genoptræningssteder ude i kommunerne.

Anders viste en række videoer med brugere, der går med og uden FES, og ganganalysen var enslydende på tværs af forsamlingen. Videooptagelserne gav anledning til en god debat om, hvornår en apoplektiker er bedst hjulpet med AFO’en, og hvornår dropfodsstimulation giver de mest overbevisende resultater.

På dropfodsstimulatorens plusside står fx, at stimulationen har en terapeutisk effekt over tid, og at den modvirker indadroterende fødder – en problemstilling AFO’en ikke kan løse.

Hvad er apopleksi?

  • Apopleksi (slagtilfælde) betegner en blødning eller blodprop i hjernen
  • Symptomer på apopleksi er pludselig opstået halvsidig lammelset, taleforstyrrelser, synsændringer, påvirket bevidsthed, svimmelhed og manglende kontrol over kroppen.

En løsning for dig?

Hos Ortos er vi leveringsdygtige i ikke mindre end fire forskellige systemer inden for dropfodsstimulation.

Bestil en tid i din lokale Ortos-afdeling, og prøv om det er en løsning for dig. Servicen er gratis.

Fysio- og ergoterapeuter tester hjælpemidler
Udstillinger af forskellige typer af ortoser og tværfaglig udveksling om deres udformning, funktion og potentiale.