Benproteser

Kortbensprotese

PFFD (Proximal femoral focal deficiency)

Ved en korbensprotese er der ikke tale om en decideret amputation af benet. PFFD er når man er født med en defekt, som påvirker hoftebenet og det proximale lårben. Dvs. man fysisk bl.a. vil kunne se en betydelig benlængdeforskel, hvorfor man har brug for et hjælpemiddel til at kompensere.

Hvis du er født med PFFD eller af en anden årsag for brug for et hjælpemiddel, kan man i visse tilfælde kompensere din benlængdeforskel med en skoforhøjelse. I andre tilfælde vil en kortbensprotese egne sig bedre.

Kortbensprotesen er tilpasset individuelt og kan derfor se ud på mange forskellige måder. Typisk vil din bandagist lave plads til, at din protese kan rumme dit bens biologiske fod samtidig med, at den fungerer som støtte for den svagere del af benet.

For at kompensere for benlængdeforskellen placerer vi en protesefod under dit bens biologiske fod. Protesefoden bliver beklædt med en fodkosmetik, så den ligner dit andet bens fod, og samtidig kan du få en almindelig sko på. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at montere en lårmanchet, så protesen sidder mere stabilt på dit ben.

Underbensprotese

TT (Transtibial amputation)

En amputation igennem underbenet kalder man en transtibial amputation.

Hvis du er underbensamputeret, har du stadig dit eget knæ, men der kan være stor forskel på, hvor lang/kort din benstump er, og derfor vil underbensproteser kunne se ud på mange forskellige måder. Det er vigtigt, at protesen sidder godt fast, og derfor er det rette hylster en vigtig faktor i opbygningen af protesen.

Der findes forskellige typer af hylstre, ligesom der findes forskellige måder at fastgøre protesen til benstumpen på. Det kan fx være ved hjælp af et sleeve, man ruller på, eller en mekanisk lås med låsepin, snoretræk eller vakuum. Inden man tager protesen på, ifører man sig en liner, der skal beskytte benstumpen. Også linere er der mange varianter af. Det mest anvendte materiale er silikone, men de findes også i polyuretan og termoplastisk gummi.

Din bandagist vil altid hjælpe dig med at finde en individuel løsning, der passer dit behov, dit aktivitesniveau og din benstumps udformning.

Knæledsprotese

KD (Knee disarticulation)

En amputation direkte igennem knæleddet kalder man en knæ-disartikulation. Fordelen ved dette amputationsniveau er, at benstumpen er fuld belastbar på stumpenden.

Hvis du er amputeret gennem knæet, vil du naturligt have en lang benstump. Dette muliggør en god styring af underbenet, hvilket er en stor fordel, når du skal gå. Det er meget vigtigt, at din protese sidder godt fast, og derfor er valget af hylster en vigtig faktor, når du skal forsynes med en protese.

Hos Ortos er vores protesebandagister certificerede i flere forskellige hylsterteknikker, og derfor har de gode forudsætninger for at lave præcis det hylster, der passer bedst til dig. Din bandagist vil også, i tæt samarbejde med dig, finde frem til, hvilket knæled og hvilken fod, der egner sig bedst til dit aktivitetsniveau og dine behov.

Lårbensprotese

TF (Transfemoral amputation)

Er dit ben amputeret igennem lårbensknoglen, kalder man amputationsniveauet for transfemoral. For få den bedst mulige gang er det vigtigt at sikre en optimal styring af proteseknæleddet. Dette gør man bl.a. ved at hæfte muskelgrupperne på den resterende del af låret til knogleenden.

Som ved alle andre protesetyper er udformningen af hylsteret en af de vigtigste faktorer. Når du er lårbensamputeret, kan der være stor forskel på stumpens længde og dermed på dine hylstermuligheder. Hos Ortos er protesebandagisterne certificeret i flere forskellige teknikker til støbning af hylstre, så de har gode forudsætninger for at kunne lave et godt lårbenshylster til dig.

Alt efter dit aktivitetsniveau og dine behov vil du og din bandagist sammen finde frem til både det hylster, det knæ, den fod og de øvrige komponenter, der passer dig bedst. Samtidig vil I også finde frem til, hvilken metode der skal bruges til at fastgøre protesen – også kaldet suspensionsmetoden.

Hofteprotese

HD (Hip disarticulation)

Har du gennemgået en amputation, hvor hele lårbensknoglen er blevet fjernet fra hofteskålen, kalder man det en hoftedisartikulation. Hvis det bliver nødvendigt at fjerne dele af hofteskålen, taler man om en hemipelvektomi. I begge tilfælde vil protesen skulle fungere som hofteled, knæled, fodled og alt derimellem.

En hofteprotese fastgøres til kroppen ved hjælp af en såkaldt hoftekurv. På hoftekurven vil din bandagist lave et indtag, der går ind over hoftekammen, så hofteprotesen kan sidde god fast på kroppen. Det er også vigtigt for at undgå, at kroppen kører op og ned i denne kurv. For meget bevægelse i et hylster eller en hoftekurv kan skabe friktion, hvilket er uhensigstmæssigt for din hud.

Hoftekurven fremstilles typisk i silikone med afstivninger i kulfiberkomposit for at give en optimal vedhæftning. I enkelte tilfælde fremstilles kurven i Acryllaminat. Selve hofteprotesen er udstyret med hofteled, knæled og en protesefod. Din bandagist og du samarbejder tæt om at identificere netop de protesedele, der passer bedst til dine behov og dit aktivitetsniveau.