Artiklens indhold
For to år siden vidste Frederik Høgh, som de fleste unge mænd på 18 år, intet om proteser. Han havde startet sin uddannelse som tømrer i 2019 og var godt i gang med sit arbejde, da han en dag fik tommelfingeren for tæt på en savklinge. Det resulterede i, at han mistede halvdelen af sin tommelfinger og pludselig skulle han forholde sig til en hverdag, hvor fingerproteser blev en del af ordforrådet.
Jeg vidste godt, at man kunne få arm- og benproteser, men jeg havde aldrig tænkt så meget over det og var ikke klar over, at der også findes fingerproteser. Ikke før en læge på sygehuset fortalte mig om det.
Frederik HøghOndt i hånden og slag på fingerstumpen
Efter at lægen havde præsenteret ham for muligheden for en fingerprotese, besluttede Frederik sig i første omgang for at se tiden an. Han ville finde ud af, om der reelt var et behov for at skulle bruge en fingerprotese. Han måtte dog, efter noget tid, konstatere, at fraværet af en protese begyndte at give ham problemer. Hånden var begyndt at spænde meget op, når han skulle forsøge at gribe om ting. Derudover fik han mange uheldige stød og slag på den ubeskyttede fingerstump i løbet af dagen.
Til sidst besluttede han sig for at opsøge en bandagist, og efter at have spurgt sig lidt frem, fandt han frem til Ortos og blev tilbudt en tid hos en armprotesespecialist, Benedikte Holck.
En af de første i Danmark med MCP Driver
Autoriseret bandagist, Benedikte Holck, som er specialist i armproteser og hænder, tog imod Frederik i Ortos’ Aarhus-afdeling. Sammen fandt de frem til, at en MCP Driver er den bedste løsning, da den erstatter Frederiks det yderste tommelfingerled og derved muliggør et langt bedre greb.
MCP-driveren fastgøres omkring håndleddet og er konstrueret således, at Frederik med sin egen hånds MCP-led kan kontrollere proteseleddet. Benedikte Holck udtaler, at Ortos har været med helt i front, når det handler om at forsyne kunderne med MCP Drivers, og at det indtil nu har været med gode resultater.
Frederik er dermed blandt de første personer i Danmark, der bliver forsynet med denne type hjælpemiddel, og det er han godt tilfreds med.
Det har hjulpet mig rigtig meget at få en MCP Driver. Min hånd er blevet aflastet, så den ikke længere spænder op og gør ondt, når jeg skal gribe om ting. Og min finmotorik er blevet meget bedre, hvilket er en stor fordel, når jeg fx skal samle en skrue op.
Frederik HøghNørderi på værkstedet
Da Frederik en tidlig mandag morgen besøger Ortos’ klinik i Aarhus, er det tydeligt at mærke, at der er en god kemi mellem ham og Benedikte i deres dialog omkring fingerprotesen. Frederik udtrykker sig præcist i forhold til sine behov, og sammen med ortopædist, Torben Laursen, fordyber de sig i en passioneret dialog omkring optimering og tilpasning MCP Driveren. Frederik demonstrerer nogle af de greb, som er blevet meget lettere, efter at han har fået MCP Driveren.
Men det er ikke kun fysisk, at MCP Driveren har givet Frederik en fordel efter ulykken for to år siden:
Det er ikke kun fysisk, at MCP Driveren har hjulpet mig. Det er også psykisk. For nu føler jeg, at jeg ligesom har fået den del tilbage, der mangler og det betyder også rigtig meget.
Frederik HøghHar du brug for et hjælpemiddel?
FORFATTER
Kristel er kommunikationskonsulent hos Ortos og arbejder med både intern og ekstern kommunikation i virksomheden.