Artiklens indhold
En aktiv kvinde
Vinden er stadig kold, men solen skinner over det hyggelige parcelhus, hvor Kirsten Tychsen på 58 tager imod. Her bor hun sammen med sin kæreste, Uffe, som har sørget for friskbrygget kaffe, inden han kørte hjemmefra for kort tid siden.
Vi har sat Kirsten i stævne, fordi hun har en historie at fortælle. En historie om et anderledes liv og en erfaringsbank, hun gerne deler med andre, der kan have glæde og gavn af den. Som hun selv siger, kunne hun nemlig have sparet sin krop for meget slid, hvis hun altid havde vidst, hvad hun ved i dag.
Kirsten er født uden arm og ben i venstre side af kroppen og med begrænset styrke og bevægelighed i højre hånd. Det ville man dog aldrig have gættet ud fra de valg, hun har truffet i sit liv. Hun er uddannet agronom, og hendes fritid har altid været fuld af aktiviteter, der stiller store krav til fysikken. Fx staldarbejde og ridning i hendes tid som rytter og hesteejer, sejler i egen sejlbåd - og den helt store interesse, som hun deler med Uffe: kajak-roning.
Og det er bare på hobby-siden. Samtidig har hun et hus at holde, en hjørnegrund med en enormt stor hæk, der skal klippes og lige for tiden et udhæng, der trænger til et nyt lag maling.
Fra pynteprotese til myoelektrisk armprotese
Som barn havde Kirsten ingen armprotese. Eller det er ikke helt sandt. Hun havde det, man kaldte en pynteprotese, fordi den primært var kosmetisk. Praktisk var den i hvert fald ikke, så Kirsten brugte den sjældent, og når hun endelig gjorde, fik hun lagt den fra sig mærkelige steder, så hendes mor altid havde et myr med at finde den.
Som voksen fik Kirsten en myoelektrisk armprotese, og den var til stor hjælp i hverdagen. Dog var den klart bedst, når opgaverne og aktiviteterne var af den finmotoriske slags. Den kom til kort under staldarbejdet, når Kirsten fx skulle tage fat om trillebørens håndtag og køre den ud til møddingen. Ikke fordi grebet i sig selv var noget problem. Hun kunne sagtens gribe om håndtaget, men protesehånden tabte styrke over tid, så hun risikerede at grebet løsnede sig, inden hun nåede vejs ende. Skete det, så væltede hun med trillebøren, for i sagens natur kunne hun ikke mærke det ske og dermed forny grebet.
Samme problematik gjorde sig gældende under havearbejdet, og her var konsekvense større, for hun tabte sin elektroniske hækkeklipper.
En armprotese til alt det grove
Kirsten tog sine udfordringer med det tunge arbejde op med Ortos' armprotesebandagist, Christina Erikstrup, og sammen udviklede de en grovmotorisk armprotese, der matchede Kirstens behov.
Den grovmotoriske protese har en række egenskaber, som tilsammen gør den ideel til tunge arbejdsopgaver:
- Den er stærk, og Kirsten kan stole på mekanikken
- Den er udstyret med et kugleleje, der fungerer som håndled - det kan rotere på begge akser
- Den griber nemt om fx et håndtag og grebet taber ikke styrke over tid
- Den kan modificeres, så grebet byttes ud med en plade, der fungerer som en hånd
- Den sidder ekstremt godt fast på Kirstens armstump - en neoprenhandske under hylsteret og en velcrostrop udenom hylsteret, betyder, at Kirsten kan bære fx tunge spande med vand uden at vægten trækker protesen af
Kort fortalt er den et "must", som Kirsten formulerer det. I hvert fald når man er en "arbejdshest".
På videoen med havearbejde herunder er det tydeligt at se, hvor frit og umiddelbart Kirsten håndterer riven. Det skyldes bl.a. at protesens greb er solidt uden at være fastlåst. Med kuglelejet som en slags håndled er hun fri til at slippe skaftet i én position og hurtigt gribe fat i en anden.
Og når hækken er klippet, kan hun afmontere grebet og i stedet sætte en plade på, der imiterer en håndflade og egner sig perfekt til at samle hækaffaldet op.
Symmetri i kroppen mindsker slid og smerter
Den grovmotoriske armprotese er et effektivt redskab i stalden og i haven, men dens største bedrift er, at den giver Kirsten symmetri i kroppen under arbejdet.
I alt for mange år har Kirsten klaret sig uden protese, og det har haft den ødelæggende konsekvens, at hendes krop er blevet slidt skævt. Forestil dig at skulle samle blade op fra jorden med to arme, der havde markant forskellig længde. Du ville ikke bare kunne bøje i hoften eller sætte dig på hug, men altid være nødt til at krumme sammen i din 'korte' side for at nå hele vejen ned. Den konstante skævhed i alle bevægelser, forplanter sig og giver smerter især i ryg og nakke.
Kirsten sætter selv ord på, hvorfor hun er så glad for sin grovmotoriske armprotese:
En lille fiks ting. Den vejer ikke særlig meget, og den er meget, meget praktisk. Den har gjort, at jeg bruger min krop mere ligeligt, og ikke belaster så skævt, som jeg har gjort tidligere. Jeg er jo slidt gennem så mange år efterhånden. Havde jeg fået den her lidt før, så havde jeg nok ikke været så slidt, som jeg er i dag. Så den er jeg glad for!
Kirsten TychsenTræning og aflastning hver dag
I dag gør Kirsten meget for at skåne sig selv. Ved middagstid og igen til aften tager hun sin kørestol i brug for at aflaste sig selv, og hun har arbejdet sammen med Jojo Bowman, som er specialist i genoptræning med pilates. Det forløb blev en nødvendighed, da et uheldigt løft gav en prolaps, der lammede Kirsten fra livet og ned. Bare tre dage før sin planlagte operation, vendte nerveforbindelsen tilbage og den kunne undgås.
Fra rytter til roer
Desværre var blev det dog slutningen på en hverdag som hesteejer, for Kirsten kunne ikke længere absorbere traven, når hun red. Heldigvis er kajak-roning året rundt, blevet en ny kilde til de bedste oplevelser. Sammen med Uffe tager hun på ture omkring Genner, Sønderballe og Djernæs.
Her fra Ortos ønsker vi rigtig god fornøjelse - både i haven og til havs.
FORFATTER
Maria er kommunikationskonsulent hos Ortos og arbejder med både intern og ekstern kommunikation i virksomheden.