Artiklens indhold
Hvad er en bandagist?
En bandagist er en sundhedsfagligt uddannet person, som arbejder med kropsbårne hjælpemidler. Det kan fx være benproteser, armproteser, behandlingskorsetter, ortoser/skinner, sko og indlæg. En bandagist har daglig kontakt med en bred gruppe af mennesker. Både de mennesker, som har behov for de kropsbårne hjælpemidler, men også samarbejdspartnere fra andre faggrupper, fx fysioterapeuter, læger, ergoterapeuter og sagsbehandlere.
Når en bandagist giver en faglig vurdering af en borger, er det for at afdække borgerens behov. Behovet - eller med andre ord borgerens funktionsnedsættelse - kan netop pege på, hvilket hjælpemiddel, der vil være bedst egnet til at mindske borgerens funktionsnedsættelse. Når det relevante hjælpemiddel er identificeret, tager bandagisten mål til det og kan i de fleste tilfælde hjælpe med at ansøge kommunen om en bevilling.
Bandagisten kan enten lave individuelle hjælpemidler ud fra borgerens behov eller udvælge præfabrikerede produkter, og derefter tilpasse dem til individet. Selve fremstillingen af individuelle hjælpemidler sker i et tæt samarbejde mellem bandagist og ortopædist (/tekniker). Ortopædister er ortopædtekniske håndværkere, der arbejder med fremstilling og reparation af hjælpemidler ud fra bandagistens angivelser.
En forskel i folks hverdag
En bandagists vigtigste opgave er at hjælpe mennesker med at blive så mobile som overhovedet muligt. Hvis en borger fx har haft en hjerneblødning (/stroke), der har forårsaget en dropfod, kan det gøre en stor forskel i borgerens funktionsniveau at få en dropfodsortose, måske endda en afgørende faktor i at få gangfunktionen tilbage.
Et andet eksempel på en borger, bandagisten kan hjælpe, kunne være en nyamputeret, der har brug for en arm- eller benprotese for at kunne færdes i eget hjem, passe sit arbejde eller dyrke sport.
En bandagist får ofte en årelang relation til de borgere, som har brug for et permanent hjælpemiddel, og derfor er det afgørende for samarbejdet, at der er god kemi mellem borger og bandagist. Det er en forudsætning for den vigtige dialog omkring borgerens behov og tilpasningen af hjælpemidlet.
I Danmark er bandagist en beskyttet titel, og derfor skal man opnå en autorisation fra Sundhedsstyrelsen, før man må kalde sig bandagist.
Hvem samarbejder en bandagist med?
En bandagist har et bredt tværfagligt samarbejde med bl.a. fysioterapeuter, ergoterapeuter, speciallæger, genoptræningscentre, specialbørnehaver og -skoler. Og som bandagist samarbejder man også ofte med sagsbehandlerne ved kommunen eller på jobcentrene.
Det er vigtigt at sikre, at der bliver valgt det rigtige hjælpemiddel, tilpasset borgerens individuelle behov og mål. Det tværfaglige samarbejde giver mulighed for et bredere perspektiv på borgerens liv og udfordringer, da fysioterapeuter fx ofte har borgerne i længere forløb og kender deres fysiske evner rigtig godt. Derudover giver det tværfaglige samarbejde større mulighed for, at borgeren kan få optimal udnyttelse af hjælpemidlet. Fx ved specialiseret træning hos en fysioterapeut.
Det specifikke samarbejde afhænger af borgerens situation og behov.
Hvordan uddanner man sig til bandagist?
Bandagistuddannelsen er en professionsbachelor. Uddannelsen en opdelt i teoretiske og praktiske forløb. I det praktiske kobles teori med arbejdet som bandagist. De teoretiske fag er bl.a. anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, biomekanik og materialelære. I Norge og Sverige kaldes en bandagist for ortopædingeniør, og man arbejder på en ortopædteknisk klinik.
Tidligere har det ikke været muligt at uddanne sig som bandagist i Danmark, og derfor har man været nødt til at studere i udlandet. Det har været mest udbredt blandt danskere at læse på Jönköpings University i Sverige på grund af samarbejdet mellem Danmark og Sverige. Samarbejdet har gjort, at den danske uddannelse har ligget i Sverige. Det har også været muligt at læse den teoretiske del på andre uddannelsesinstitutioner.
Bandagister, som har læst i udlandet, har efter eksamen været 2 år i turnus for at kunne søge om titlen autoriseret bandagist i Danmark.
Fra 2024 kan man uddanne sig som bandagist i Danmark. Fagene vil være nogenlunde de samme som på uddannelsen i Sverige, men selve opbygningen vil være lidt anderledes end hidtil. I Danmark vil uddannelsen vare 3,5 år og indeholde ca 35 ugers praktik.
Du kan læse mere om bandagistuddannelsen i Danmark her
Hvilke specialer kan en bandagist have?
Efter endt uddannelse er der mulighed for at specialisere sig inden for forskellige områder. Det kunne fx være benproteser, armproteser, voksen-ortoser, børne-ortoser eller korsetter. Hvilket speciale man arbejder med afhænger af bandagistens interesseområder, og der bliver oftest taget udgangspunkt i den enkelte bandagists ønsker.
Børn hos bandagist
Når vi som bandagister arbejder med børn, er det vigtigt, at vi møder dem i børnehøjde. Vi gør en stor indsats for at give børnene en god og positiv oplevelse med at være ved bandagist - både ved hjælp af de fysiske rammer, men også i bandagistens tilgang til det enkelte barn. Det sker ofte, at bandgisten følger samme barn i hele eller store dele af barnets liv.
I nogle tilfælde er det nemmere for barnet at blive mødt i vante omgivelser end at skulle komme ind på klinikken. Derfor kommer bandagisten gerne i hjemmet eller på institutionen. Dette giver et tæt samarbejde med forældre og ofte også fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger, som igen gør indblikket i barnets behov mere nuanceret.
Det stiller særlige krav til en bandagist at arbejde med børn. Fx vanskeliggøres kommunikation med de helt små børn pga. manglende sprog eller det faktum, at det kan være svært for børn at sætte ord på følelser, og det de mærker fysisk. Kommunikationen med børn kan ligeledes være udfordrende, hvis der er kognitive problematikker i spil. Derfor har bandagisten forskellige tilgangsvinkler, som tilgodeser det enkelte barns behov.
Voksne hos bandagist
Der kan være stor forskel på, hvor og hvorfor man møder en bandagist. Bandagister varetager ofte opgaven med behandlingsortoser på sygehusene, herunder 3-punktskorsetter til stabile frakturer i ryggen, halskraver, og dropfodsortoser. Bandagisten møder op på sygehuset og tilpasser hjælpemidlet, som led i sygehusets behandling. Her er der tale om midlertidige kropsbårene hjælpemidler.
Ved behov for permanente hjælpemidler kan man møde bandagisten fx i forbindelse med genoptræning sammen med en fysioterapeut eller ergoterapeut. Efter endt genoptræningsforløb møder man oftest sin bandagist på bandagist-klinikken efter behov.
Den største gruppe af voksne, som kommer til bandagist, har behov for et varigt ortopædisk hjælpemiddel. Herunder ortoser til arm eller ben, korset, arm- eller benprotese. Hos ForMotion Bandagist hjælper vi med at ansøge om bevilling på ortopædiske hjælpemidler til varigt brug (dog med undtagelse af sko, indlæg og kompressionsstrømper), og det kan både være hos kommunen eller ved jobcenteret. Hvis man ikke er berettiget til tilskud fra det offentlige, kan man vælge at købe hjælpemidlet som privatperson.
Hvem kan få hjælpemidler hos en bandagist?
Alle kan få hjælpemidler hos en bandagist.
Hvis man har behov for et hjælpemiddel, kan kontakten foregå via en henvisning fra læge, men det er også muligt at komme uden henvisning eller ordination og få en uforpligtende vurdering/konsultation. Efter denne vurdering kan bandagisten anbefale, at der tages kontakt til egen læge eller speciallæge for at få en henvisning/ordination. Derved er der grundlag for at søge kommunen/jobcentret om bevilling af et givet hjælpemiddel. Om man er berettiget til tilskud fra kommunen eller ej er ikke betinget af ens personlige indkomst. Det afgørende er det individuelle behov for hjælpemiddel og en evt. diagnose.
Hvis der ikke foreligger en bevilling, kan private personer også altid vælge at betale for hjælpemidlet selv – i visse tilfælde kan der opnås tilskud fra “Danmark”.
Har du brug for et hjælpemiddel?
Bandagister hos ForMotion Bandagist
Hos ForMotion Bandagist sætter vi fokus på individet, og hvordan ortopædiske hjælpemidler kan gøre hverdagen nemmere, forbedre funktion eller give stabilitet. Vi samarbejder med sygehuse, kommuner, specialskoler og -børnehaver samt bosteder. Dette giver et bredt tværfagligt samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.
Hos ForMotion Bandagist vægter vi fleksibilitet og service højt, og med værksted og ortopædister/teknikere i stort set alle afdelinger, giver det en mulighed for at reagere hurtigt på reparationer og service. Vi prioriterer hurtig reaktion på kundernes og andre personers henvendelser, da vi er klar over, at hjælpemidlerne er afgørende for at opretholde det enkelte menneskes funktion i hverdagen.
Hos ForMotion Bandagist går vi op i udvikling og videreuddannelse af vores medarbejdere. Dette er for at sikre højest mulig kvalitet i varetagelsen af menneskets individuelle behov.
FORFATTER
Helle Munk er autoriseret bandagist i ForMotion Bandagist i Kolding og arbejder bredt funderet inden for bandagistfaget. Helle er uddannet bandagist ved Hälsohögskolan, Jönköping University i Sverige og blev færdig i 2015, hvorefter hun blev turnuskandidat i Danmark og fik sin autorisation.
Helle Munk
FORFATTER
Nynne Olsen er autoriseret bandagist i ForMotion Bandagist i Kolding og arbejder med både med benproteser og ortoser. Nynne har tidligere arbejdet som bandagist i Sverige, inden hun kom i turnus i Danmark og fik sin danske autorisation.
