Ortoser

Fingerortose

Stabiliserende silversplint/silverring

Fingerortoser laves specielt til dig og bruges primært til at optimere håndens grebsfunktion ved at stabilisere fingrenes led. I visse tilfælde kan fingerortoserne også virke smertelindrende. Fingerortoserne kan se ud på forskellige måder alt afhængig af deres formål og kan tilmed tilpasses håndled også.

Behov for fingerortoser opstår, når en fejlstilling eller funktionsnedsættelse påvirker håndens funktion. Som fx ved diagnoserne: leddegigt og slidgigt, hypermobilitet, Ehlers-Danlos syndrom eller følger efter nerveskader. Fingerortoserne kan konstrueres så de enten begrænser eller fremmer bevægelser.

Håndledsortose

WHO (Wrist-hand Orthosis)

En håndledsortose (også kaldet håndledsskinne) har til formål at stabilisere eller korrigere håndled og/ eller fingre. Enkelte håndledsortoser kan tilmed fremme bestemte bevægelser gennem elastisk træk.

Overordnet kan håndledsortoser inddeles i præfabrikerede og specialfremstillede ortoser. Sidstnævnte er lavet specifikt til den enkelte bruger. Hvis du har brug for en håndledsskinne, vil din bandagist vurdere din håndfunktion og lade den afgøre, hvilken løsning, der bedst afhjælper din problemstilling.

Rigide/semirigide korsetter

(T)LSO (Thoraco)-Lumbo-Sacral Ortose

Et korset er et personligt hjælpemiddel, som kun passer til dig, og det kan derfor ikke bruges af andre. Et korset sidder udenpå kroppen for at støtte og afhjælpe et problem, som kan være af fysisk eller smertemæssig karakter.

Et rigidt korset er fremstillet af plast og/eller skumplast. Det er samtidig meget stift, hvilket sikrer en minimal bevægelse under anvendelse.

Et stofstøttekorset/semirigidt korset er et korset fremstillet af stof og/eller elastisk materiale. De fleste korsetter har metalstivere og metalfjedre for at forstærke funktionen, samt holde på formen under anvendelse.

Anvendelse
Hvis du skal bruge et korset, vil din bandagist altid tilpasse det, inden du tager det i brug. Du vil desuden få en grundig instruktion i, hvordan korsettet skal tages på og hvor stramt, det skal sidde. Det er vigtigt, at korsettet sidder så tilpas fast, at det ikke kan rotere eller glide op på kroppen. Taljemarkeringen i korsettet skal være med til at dette ikke sker. Dvs. at du altid skal se efter, hvor på korsettet taljemarkeringen sidder og derefter sikre dig, at markeringen passer med din egen talje.

Fodindlæg/fodortoser

FO (Foot Orthosis)

Mange mennesker bruger fodindlæg/indlæg i deres sko. Der kan være rigtig mange årsager til, at man bruger et indlæg, men principielt kan de inddeles i 3 typer:

Korrigerende fodindlæg, hvor man korrigerer en fejlstilling, som er i foden i forvejen eller som opstår i foden, når man går.

Støttende fodindlæg, der støtter på et område af foden, som normalt ellers ikke udnyttes. På den måde kan man fordele vægten af den samlede belastning på et lidt større område.

Aflastende fodindlæg, som laves for at aflaste et område under foden, der af den ene eller anden grund gør ondt at belaste. Det kan fx være, hvis du har en hælspore.

Dropfodsstimulator

FES (Funktionelt Elektrisk Stimulationsprodukt)

En dropfodsstimulator er et hjælpemiddel til visse typer af dropfødder. Hjælpemidlet er kropsbåret, og det er aktivt i den forstand, at det aktiverer muskler via nervestimulation. Dropfodsstimulatoren er beregnet til daglig brug, hvor den i nogle tilfælde kan erstatte traditionelle ankel/fod-ortoser (AFO).

En dropfodsstimulator fungerer ved, at elektrisk stimulation aktiverer de nerver, der får musklerne på forsiden af underbenet til at løfte den slappe fod.
Dropfodsstimulatoren kan være et nyttigt hjælpemiddel, hvis dropfoden er opstået som følge af skade i centralnervesystemet, rygmarvsskade, apoplexi, cerebral parese, multipel sklerose og parkinsons.
Ud over den traditionelle dropfodsstimulator, der er placeret på underbenet, findes der også en del, som kan anvendes på låret. Den kan være gavnlig, hvis du fx har en svaghed i lårmuskulaturen, som giver dig problemer med at kontrollere dit knæs bevægelser. Lårdelen kan både fungere for sig selv eller sammen med den traditionelle dropfodsstimulator. 
Er du i tvivl om, hvorvidt det vil være gavnligt for dig at bruge en dropfodsstimulator eller en lårstimulator, er du meget velkommen til at spørge din bandagist til råds. 

Underbensortose

AFO (Ankle foot orthosis)

En ankel-fod-ortose er et hjælpemiddel, du bærer på din fod og underben. Måske kender du AFO’en under navne som kapsel, bandage eller skinne.

En AFO kan se ud på mange forskellige måder, da der kan være flere årsager til, at du får den ordineret. Fx kan den aflaste og stabilisere et led eller korrigere en fejlstilling. Faktisk kan den både afhjælpe fysiske og smerterelaterede problemer.
Afhængig af problemets art kan AFO’en enten være præfabrikeret eller individuelt fremstillet.
Det er din bandagists opgave at vurdere, hvilken type, du har behov for – naturligvis i tæt samarbejde med dig og måske med inddragelse af andre sundhedsfaglige personer.

Knæledsortose

KO (Knee orthosis)

En knæortose (i daglig tale også kaldet skinne, bandage eller kapsel) er et personligt hjælpemiddel, som kun passer til dig og kan ikke bruges af andre.

En knæortose sidder udenpå kroppen for at støtte og afhjælpe et problem, som kan være af fysisk eller smertemæssig karakter.
Knæortosen sidder på låret og underbenet. Der kan være mange forskellige årsager til, at du får ordineret en knæortose, og derfor kan den se ud på mange måder.
Bandagisten vil vise dig, hvordan du skal tage ortosen på. Hvis der opstår problemer med sved og fugt under ortosen, kan du bruge en strømpe under ortosen. Denne vil suge fugten og kan hindre unødvendig friktion mod huden.

Unloader One

Har du slidgigt i knæet? Så kan en Unloader One X knæbandage måske være løsningen for dig – læs mere om den ved at klikke her

Helbensortose

(H)KAFO (Hip-knee-foot-orthosis)

En helbensorte er et personligt hjælpemiddel, som kun passer til dig. Dvs. den ikke kan bruges af andre. En ortose sidder udenpå kroppen for at støtte og afhjælpe et problem, som kan være af fysisk eller smertemæssig karakter. Helbensortoser kan inddeles i KAFO’er og HKAFO’er og bliver til tider omtalt som både skinner, ståskaller, kapsler mm.  

KAFO
KAFO’en sidder på låret over knæleddet og foden. Der kan være mange forskellige årsager til, at du har fået ordineret en KAFO og derfor er det også forskelligt, hvordan sådan en ser ud og hvilken funktion, den har.

HKAFO
HKAFO’en sidder på bækken over hofteleddet, låret, knæet og foden. Ligesom ved KAFO’en kan der være mange forskellige årsager til, at du har fået den ordineret. Derfor kan den også se ud på mange måder og funktionen kan være forskellig.

Uanset om du skal bruge en KAFO eller en HKAFO, vil din bandagist vejlede dig og foretage en faglig funderet vurdering, så det sikres, at dit hjælpemiddel passer til dig og dine behov.