Delhåndsprotese

PH (Partial hand amputation)

En delhåndsprotese er en god løsning, hvis du har fået fjernet en del af dit håndskelet. Alt afhængig af, hvor stor en del af din hånd der er tilbage, har du forskellige muligheder for proteseforsyning.

Delhåndsproteser fås både som kosmetiske, mekaniske og myoelektriske løsninger. En kosmetisk løsning af silikone vil fx kunne erstatte de yderste led på en eller flere fingre og have en støttende funktion. Samtidig er de lavet, så de ligner naturlige fingre og passer til din hudfarve.
Den mekaniske løsning kan bruges, hvis der er behov for et højere funktionsniveau, hvor man gerne vil have mulighed for at kunne bøje fingeren. Dette sker ved hjælp af en slags skinne, der sidder i forlængelse af fingerstumpen og følger dens bevægelse, når du bøjer/ strækker.

Den myoelektriske løsning kan fx bruges, hvis en eller flere fingre og måske en del af mellemhåndsknoglen er amputeret. De myoelektriske fingre styres ved hjælp af muskelbevægelser fra den resterende del af hånden.

Når du skal have en delhåndsprotese, vil din bandagist altid kunne vejlede dig og hjælpe dig med at finde frem til den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.

Kontakt Ortos

Book en tid

Hvis du har brug for en delhåndsprotese eller en anden form for individuelt fremstillet hjælpemiddel, kan du altid booke en tid hos din lokale Ortos-afdeling og få hjælp fra en af vores specialiserede bandagister.

Vores værdigrundlag – Individuel forståelse

Vi arbejder hver dag på at give hver enkelt kunde de optimale betingelser for bevægelse. Det gør vi ved at udvikle og fremstille hjælpemidler, som gør dig i stand til mere – om dette mere så er at parkere kørestolen permanent eller løbe 10km uden smerter i knæet.

ORTOS

Børstenbindervej 12
5230 Odense M
e-mail: [email protected]

Send sikker mail til Ortos
CVR-nr. 3070 3502

Følg os her

2023© Ortos Bandagister
Bliv ringet op:

Når jeg sender formularen, accepterer jeg Ortos' privatlivspolitik og tillader, at Ortos kontakter mig. Undgå at sende personfølsomme oplysninger gennem denne formular.