Artiklens indhold
Anne Olivarius Nielsen arbejder til daglig i en vuggestue, hvor der ofte er brug for, at hun giver børnene en hjælpende hånd. Men lige det med den hjælpende hånd har i et stykke tid været et problem for Anne, der uheldigvis fik skåret sig selv i tommelfingeren en dag, hun var i køkkenet.
Operation og nervesmerter
Annes snit i sin egen tommelfinger var så omfattende, at en operation blev nødvendig. Efter operationen skulle fingeren genoptrænes, men en af nerverne i tommelfingeren fortsatte med at være meget sensitiv. Dette resulterede i mange hverdagsproblemer - bl.a. på arbejde, hvor Anne fx havde problemer med at tage børnene i hånden pga. de smerter, hun fik af berøringen.
Nerven var meget sensitiv og det var som om, jeg blev utrolig træt i den efter noget tid.
Anne Olivarius NielsenAnne forsøgte at kompensere, så hun ikke fik berøring på tommelfingeren, men det var ikke en holdbar løsning, da hun bl.a. kom til at belaste sit håndled uhensigtsmæssigt. Hun gik derfor tilbage til kirurgen for at høre, om der kunne gøres noget.
Kirurgen sagde, at en ny operation ikke var en optimal løsning og henviste derfor til en bandagist, som kunne lave en skinne.
En beskyttende silikone-ortose
Anne endte hos Ortos i Aarhus og her mødte hun autoriseret bandagist, Anne-Mette Jensen.
Anne fik lavet en gipsafstøbning af sin finger, og ud fra den blev der konstrueret en prototype, som hun kunne teste. Med lidt justeringer og tilretninger kunne den endelige udgave af skinnen laves i silikone. Skinnen fungerer således, at den dækker det stykke af fingeren, der er sårbar og beskytter derved senen og den sensitive nerve.
Det var egentlig en anden type skinne, som lægen havde foreslået, men Anne-Mette nørdede rigtig meget på den gode måde og satte sig ind i mine behov og den problematik, jeg kom med. Og så kom vi frem til en lidt anden type skinne, som jeg kunne have gavn af. Det var virkelig god behandling og den fungerer rigtig godt.
Anne Olivarius NielsenBedre funktion og psykisk tryghed
Anne troede egentlig, at hun brugte sin tommelfinger normalt, inden hun fik skinnen på. Men efter de første 4-5 uger med skinnen, mærkede hun en kæmpe forskel. Hun blev helt øm i musklerne af at få brugt tommelfingeren ordentligt igen.
Anne, der bruger skinnen stort set hele dagen, kan nu meget bedre tage børnene i hånden eller løfte dem op eller hjælpe med at rydde legetøjet op. Også hjemme gør den en forskel – støvsugningen er blevet smertefri og hun kan igen bære stablen af tallerkner ind til spisebordet.
Det har også gjort noget psykisk, for jeg skal ikke længere gå og være bange for, at der er noget, der rammer min finger, så det gør ondt.
Anne Olivarius NielsenBrug for hjælp?
FORFATTER
Kristel er kommunikationskonsulent hos Ortos og arbejder med både intern og ekstern kommunikation i virksomheden.