Vi skaber tryghed gennem kommunikation

Bandagistmoede_Dalum-3

Artiklens indhold

Hos Ortos handler vi altid med fokus på vores kunder. Det er derfor, vi kalder det individuel forståelse. Forståelsen opnår vi oftest, når vi taler med vores kunder og lytter, når de fortæller os om deres behov og udfordringer.

Men det er ikke altid, at samtale er så ligetil. Vi har kunder i alle aldre og med vidt forskellige behov. Til tider også helt særlige behov, når det kommer til den verbale kommunikation. Det kan fx være fordi kunden er et barn, der endnu ikke har et nuanceret sprog til at udtrykke sig med. I de tilfælde kan vi komme langt med nogle enkelte rekvisitter, hvor barnet fx kan pege på billeder eller tegne.
Det kan også være fordi kunden taler et andet sprog end bandagisten eller måske er talevanskelighederne en del af det handicap, kunden har.

Vi vil gerne sikre os, at alle føler sig forstået og lyttet til, uanset om man kan gøre sig forståelig gennem en samtale eller ej. Både for at kunne finde frem til det bedst egnede hjælpemiddel, men også fordi det skaber tryghed og tillid, når man føler sig forstået.

Vi vil være de bedste

Hos Ortos vil vi ikke kun gøre det godt, vi vil gøre det bedst. Det betyder også, at selvom de fleste af vores autoriserede bandagister har årelang erfaring inden for faget, så kan vi altid forsøge at blive endnu bedre til det, vi gør. Det gør vi løbende gennem kurser, uddannelse og sparring med fagfolk både i og uden for Danmark.

Bandagistmoede_Dalum

Kommunikative kompetencer

Igennem den seneste tid har vi haft fokus på at øge vores kommunikative kompetencer. Da Ortos’ bandagister var samlet til det årlige bandagistmøde, var kommunikation et af de helt store emner. Særligt var der fokus på kommunikation med mennesker, der er påvirket i hjernens talecenter. Logopæd, Mette Tinggaard Henriksen, fra Neurorehabiliteringen i Grindsted holdt oplæg for bandagisterne og fortalte om de forskellige kommunikationsproblematikker, der kan opstå, hvis man skal kommunikere med en person, der lider af afasi. Samtidig fik bandagisterne nogle helt konkrete værktøjer til at gøre kommunikationsdelen lettere.

Alle bandagisterne blev delt ind i grupper, så de sammen kunne arbejde med de forskellige kommunikationsredskaber, de fik tildelt. Dette har i endnu højere grad rustet dem til at hjælpe alle vores kunder.

Hvad kan vi hjælpe med?

Kontakt os for en samtale om vores ydelser, og om hvordan vi kan dække netop dine behov.

FORFATTER

Kristel er kommunikationskonsulent hos Ortos og arbejder med både intern og ekstern kommunikation i virksomheden. 

Kristel Høj Walther

Kommunikationskonsulent i Ortos

ORTOS

Børstenbindervej 12
5230 Odense M
e-mail: [email protected]

Send sikker mail til Ortos
CVR-nr. 3070 3502

Følg os her

2023© Ortos Bandagister
Bliv ringet op:

Når jeg sender formularen, accepterer jeg Ortos' privatlivspolitik og tillader, at Ortos kontakter mig. Undgå at sende personfølsomme oplysninger gennem denne formular.