Keld Sørensen, glad og tilfreds bruger af dropfodsstimulator

To år, to traumer

I 2002 forsøger Keld sig med en risikabel undvigemanøvre for at skåne et vildfaren rådyr. Da ulykken skete, var han på vej hjem til en jagtkammerat, som han ringer til fra ulykkesstedet. Keld fortæller, at han er kommet til skade og har brug for en stund på vennens sofa, bare til han lige har sundet sig. Da vennen så Keld, sagde han:

Du skal ikke hjem på min sofa – du skal på sygehuset.

Og den var god nok. Keld havde brækket ryggen, og uheldet kom til at koste ham et års genoptræning og en fritstilling pga. sygefravær.

Året efter i september 2003 finder Kelds nabokone ham liggende livløs på gulvet i sit hjem.

Efter en genoplivning og en uge i kunstigt koma, hvor hans hjerte sætter ud flere gange, kan lægerne konstatere, at Keld har haft en serie af blodpropper i hjernen og samtidig været ramt af lungebetændelse.

Konsekvenserne var mange. De talte både halvsidig lammelse, blindhed på det ene øje og nedsat syn på det andet. Diagnosen var senhjerneskade, og som 43-årig fik Keld stillet demensplejehjem og kørestol i udsigt.

Ar på sjælen

Ikke unaturligt syntes tingene sorte for Keld. At gå fra at være en fuldt beskæftiget mand med aktive hobbyer til at være henvist til plejehjem og kørestol gav tydelige ar på sjælen.

I sin afmagt over knap nok at kende sig selv længere, forsøgte Keld at redde situationen gennem alkohol.

 Jeg fandt ud af, at der var ikke nogen løsninger nede i flasken – der var kun problemer.

Sådan fortæller Keld, der i lang tid ikke ville ikke indse, at han var ude i et misbrug.

En ny start

Den 3. december 2003 trykker Keld på reset-knappen og flytter til Silkeborg, hvor han bor i dag. Han havde gjort op med sig selv, at den fremtid, han var på vej ind i, ikke var den rette.

Han fortæller, at han på sin rejse til, hvor han er i dag, har været igennem mange dybe dale, ikke mindst på grund af sit misbrug.

I et forsøg på at genvinde noget af den tabte styrke og få balancen tilbage, satte Keld sig ned i en kajak. Efter 300-400 gange i vandet, var der sket store fremskridt og i sommeren 2004 drog Keld ned til Silkeborg Roklub for at blive medlem og skabe sig et netværk. På trods af en vis portion skeptiske blikke, skulle det vise sig at være starten på en rejse ud i at genfinde sig selv.

Med en masse træningstimer i romaskinen og en fysik der gradvist blev bedre samt et trænerbevis i hånden, starter Keld i februar 2009 et rohold for senhjerneskadede og socialt udsatte. Med sin genvundne lyst til sit eget liv, bliver Keld hurtigt en inspiration for mange mennesker, medlemstallet i klubben stiger støt afdelingen bliver den største af sin art i Danmark .

Keld bliver hædret for sit arbejde med en kommunal pris i både 2010 (initiativpris) og 2015 (sundhedspris).

FES og muligheder frem for begrænsninger

I dag er Keld aktiv som sponsor i AA, han er radioamatør, flyver med drone, spiller bas i sit eget one man band, men hans krop lider stadig. Bl.a. fordi han i mange år har haft en gang, der har medvirket til slitage i ryggen. Men siden starten af 2018 har han været hjulpet af en teknologi, som har forbedret hans gangdistance med over 20 % og fået ham til at gå normalt igen. Teknologien går under navnet FES. FES er en dropfodsstimulator, der hjælper mig med det, som min hjerne ikke længere kan. Sådan fortæller Keld om teknologien, som ydermere har hjulpet ham af med nogle af de kroniske smerter, han har haft i mange år.

Keld er et eksempel på, hvordan man trodser hårde odds og hiver sig selv op af et dybt hul – hans bedste råd til andre i samme situation er:

Du er det bedste i dit liv, og der er muligheder frem for begrænsninger. Mulighederne er større end begrænsningerne.

Se også videoen, hvor Keld fortæller om sin historie

Kelds dropfodsstimulator (FES)