Artiklens indhold
Amputeret som 23-årig
Bruno Handberg Ejsing fylder 80 i år, og han fik amputeret sit højre ben i 1967. Det summer op til intet mindre end 57 år med mekanisk benprotese. For lige at sætte lidt perspektiv på årstallene, blev Bruno amputeret samme år, som en meget ung Dronning Margrethe giftede sig med Prins Henrik.
Årsagen til Brunos amputation var en arbejdsulykke. Han var ansat hos DSB, hvor han kom under et træk togvogne i forbindelse med en rangéropgave. Rangering er en jernbaneterm, som betyder, at man enten samler togvogne i en togstamme eller omvendt tager én eller flere vogne ud af samme.
Denne dag gik rangeringen så grueligt galt, at Bruno havnede under toget. Og som han selv siger, er det ikke noget, man gør ustraffet. Men i samme åndedrag tilføjer han, at når det nu skulle være, så var 23 måske ikke den værste alder at miste sit ben. Da han vågnede op på sygehuset bankede alvoren på, og han tænkte, at ulykken ville få store konsekvenser for hans liv.
Nu små 60 år senere konstaterer han heldigvis, at hans liv har været virkelig godt og meget nær en helt almindelig tilværelse med kone og børn.
Foretrækker protese med mekanisk knæ
Som protesebruger har Bruno været det hele igennem. Hans første benprotese var lavet af cigarkassetræ, og han har da også forsøgt sig med et moderne lavtsiddende hylster. Argumentet for det lave hylster var større bevægelsesfrihed, men Bruno savnede den støtte på benets yderside, man betaler for friheden med.
Konklusionen er enkel: Bruno foretrækker en klassisk benprotese med et højt hylster og et simpelt mekanisk knæ.
For mig er et mekanisk knæ den mest naturlige løsning. Der er ingen elektronik, der tager over midt i et skridt, og måske er det også et spørgsmål om gammel vane. Jeg er tryg ved det mekaniske knæ, og jeg går godt på det. Førhen faldt jeg måske tre gange om året. Nu er det snarere én gang hvert femte år.
Bruno Handberg EjsingFind en bandagist, du klikker med
Brunos bedste råd til andre benamputerede er at finde en fast bandagist og lære ham eller hende at kende.
Selv har Bruno fundet Carina Rasmussen, som er autoriseret bandagist i Ortos' Esbjerg-afdeling. "Jeg er kommet hos Carina i mange år, og den tillid og fortrolighed, der opstår gennem et langvarigt samarbejde, kan jeg ikke undvære. Vi kender hinanden ud og ind, og vi har altid noget at snakke om".
Et af Brunos og Carinas fællestræk er uden tvivl deres udlængsel. Begge rejser flittigt, og der er altid et rejsemål at vende.
En måned i Thailand om året
Bruno har set det meste af verden, herunder de fem pagoder i Kina og hele 38 stater i USA. Og så er han så priviligeret at kunne tilbringe en hel måned i Thailand hver vinter.
Et af formålene med turen til Thailand er at give benstumpen hvile og ekstra pleje. Derfor er Bruno på krykker den ene måned om året. Den ekstra omsorg er godt givet ud, for netop huden på Brunos bensstump er sart og kan give problemer, hvis Bruno ikke passer på.
Eneste bet ved rejselivet med protese er den evindelige ballade i lufthavnens security. Man skulle tro, at sikkerhedspersonalet efterhånden havde lært at forholde sig til protesebrugere, men det er bare ikke tilfældet. Heldigvis er det altid lykkes endnu, men det er aldrig uden problemer.
Når Bruno gør status
Når Bruno ser tilbage på sit liv som protesebruger, er der meget at være taknemmelig for. Trods ulykken endte han med at tilbringe alle sine erhvervsaktive år hos DSB. De tilbød ham en efteruddannelse som trafikassistent, så fra sin kontorplads på 2. sal har han styret og overvåget togtrafikken.
Her i huset er vi ret imponerede over at en lårbensamputeret møder ind på 2. sal uden elevator og uden problemer. Det er godt arbejde, Bruno!
Brug for hjælp?
FORFATTER
Maria er kommunikationskonsulent hos Ortos og arbejder med både intern og ekstern kommunikation i virksomheden.