Behandling med post-op liner til nyamputerede

Iceross_Post-Op_Liner_maaltagning benstump

Artiklens indhold

Information til behandlere om kompressionsterapi med post-operative linere*

Når en nyamputeret patient skal forsynes med en benprotese, er det vigtigt at patientens benstump er klar til det. En tidlig behandling med kompression ved hjælp af en post op liner, er gavnlig for både stumpens form, stumpens modningsproces og samtidig kan man mindske risikoen for en lang række komplikationer. Det har ligeledes vist, at behandlingen med post-op lineren, nærmere bestemt en Iceross Post-Op (TT eller TF), kan bidrage til en effektiv og forudsigelig proteserehabilitering.

Behandlingen påbegyndes

Behandlingen kan som regel påbegyndes 5-7 dage efter amputationen, medmindre der foreligger særlige grunde til, at dette ikke kan lade sig gøre (fx hvis patienten lider af svær demens eller har en infektion, som ikke er under kontrol).

I behandlingen med post-op liner, er det vigtigt at vælge den korrekte størrelse liner, der i begyndelsen skal have samme størrelse som stumpens omkredsmål, der måles 4 cm fra stumpens distale ende. Ved at vælge den samme størrelse som omkredsmålet (eller nærmeste størrelse under målet), kan patienten vænne sig til kompressionen uden at det bliver ubehageligt. Senere i forløbet kan kompressionen øges yderligere. Hvis patienten klager over, at kompressionen bliver for hård, kan man vælge at gå en størrelse op, indtil patienten har vænnet sig til kompressionen.

Iceross_Post-Op_Liner_kompressionsbehandling

Højt hygiejneniveau og systematisk fremgang

Ud over valg af størrelse, er det også vigtigt at have et højt hygiejneniveau, både i forhold til selve lineren men også for stumpen. Lineren skal desinficeres inden påsætning og steriliseres før den bruges af ny patient. En liner tåler max 10 steriliseringscyklusser. Korrekt påsætning af liner og en kontrolleret og systematisk udført behandling med lineren er ligeledes vigtigt. Behandlingen kan indføres gradvist efter et skema, hvor 2×4 timer om dagen anses for at være fuld behandling. Behandlingen fortsætter indtil proteseforsyning.

Kontakt Ortos

Har du brug for faglig sparring?

Ortos hjælper gerne med faglig sparring til fagpersoner såvel som personer med behov for et hjælpemiddel

KILDE:

*Artiklen er baseret på information fra Össurs folder: ”ICEROSS POST OP. Kompressionsterapi med Iceross Post-Op liner – trin for trin.” Kontakt Ortos Bandagister, hvis du ønsker at modtage folderen i et fysisk eksemplar eller hvis du har brug for yderligere information om kompressionsterapi og hurtig proteseforsyning. Du kan ligeledes finde en detaljeret vejledning her

FORFATTER

Kasper er uddannet fysioterapeut og er afdelingschef i Ortos i Aalborg.

Kasper har drevet egen virksomhed, hvor han har opnået stor erfaring med bla. kundepleje og service, bevægeanalyser/træning, samt udvikling og gennemførelse af sundhedsfremmende tiltag hos virksomheder.

Kasper Nielsen

Afdelingschef i Ortos Aalborg og fysioterapeut

ORTOS

Børstenbindervej 12
5230 Odense M
e-mail: [email protected]

Send sikker mail til Ortos
CVR-nr. 3070 3502

Følg os her

2023© Ortos Bandagister
Bliv ringet op:

Når jeg sender formularen, accepterer jeg Ortos' privatlivspolitik og tillader, at Ortos kontakter mig. Undgå at sende personfølsomme oplysninger gennem denne formular.