Et korset er et personligt hjælpemiddel, som kun passer til dig, og det kan derfor ikke bruges af andre. Et korset sidder udenpå kroppen for at støtte og afhjælpe et problem, som kan være af fysisk eller smertemæssig karakter.
Et rigidt korset er fremstillet af plast og/eller skumplast. Det er samtidig meget stift, hvilket sikrer en minimal bevægelse under anvendelse.
Et semirigidt korset/stofstøttekorset er et korset fremstillet af stof og/eller elastisk materiale. De fleste korsetter har metalstivere og metalfjedre for at forstærke funktionen, samt holde på formen under anvendelse.
Hvis du skal bruge et korset, vil din Ortos-bandagist altid tilpasse det, inden du tager det i brug. Du vil desuden få en grundig instruktion i, hvordan korsettet skal tages på og hvor stramt, det skal sidde. Det er vigtigt, at korsettet sidder så tilpas fast, at det ikke kan rotere eller glide op på kroppen. Taljemarkeringen i korsettet skal være med til at dette ikke sker. Dvs. at du altid skal se efter, hvor på korsettet taljemarkeringen sidder og derefter sikre dig, at markeringen passer med din egen talje.
Der kan være forskellige årsager til, at du skal bruge et korset og nogle korsetter bruges kun efter behov. Hvis du fx er diagnostiseret med skoliose, så kan det i mange tilfælde være tilstrækkeligt at bruge korsettet om natten (læs mere om Providence natkorset). For at korsettet anvendes korrekt, er det vigtigt, at du kender dit behov.
Stofstøttekorsetter giver som regel ikke trykproblemer, men du vil altid kunne se mærker, hvor korsettet har støttet, når du tager det af. Du skal også være opmærksom på tryk, hvis du bruger korsettet uden på eksempelvis bukser, hvor der er en tyk linning. Hvis du har diabetes eller nedsat følelse, skal du være ekstra forsigtig med tryk. Du skal kigge efter røde mærker hver dag. Det kan bl.a. være hvor metalstiverne ender. Røde mærker skal forsvinde 20-30 min efter, du har
taget korsettet af. Kontakt din Ortos-bandagist ved tegn på tryk, så korsettet kan rettes til.
Rigide korsetter kan give røde mærker på din krop, hvor det skal støtte mest. Hvis korsettet skal have en korrigerende virkning (oprette en skæv ryg), så vil der højst sandsynligt være mærker på kroppen, hvor korrektionen skal være.
Mærker på knoglefremspring (f.eks. hoftebenet) skal du holde ekstra øje med. Huden er ikke så tyk der, og der kan nemmere komme sår. Som ved stofstøttekorsetter skal du være ekstra opmærksom, hvis du har diabetes eller nedsat følelse. Du skal kigge efter røde mærker hver dag.
Et korset sidder meget tæt til huden, og det er svært at undgå at svede. Huden kan reagere på sved. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt rengører dit korset. Det vil altid være en god idé at have en undertrøje eller en T-shirt, der sidder tæt på kroppen, inden under korsettet. Undertrøjen vil tage den første del af fugten, og du kan anvende korsettet i flere dage uden at vaske det. Undertrøje med helt eller delvist uld bliver ikke så hurtig fugtig som en undertrøje af bomuld.
Skoliosepatienter i fokus: Forskningssamarbejde mellem Ortos og Region Syddanmark skaber evidens
Vi arbejder hver dag på at give hver enkelt kunde de optimale betingelser for bevægelse. Det gør vi ved at udvikle og fremstille hjælpemidler, som gør dig i stand til mere – om dette mere så er at parkere kørestolen permanent eller løbe 10km uden smerter i knæet.
Børstenbindervej 12
5230 Odense M
e-mail: [email protected]
Send sikker mail til ForMotion Bandagist
CVR-nr. 3070 3502
Når jeg sender formularen, accepterer jeg ForMotion Bandagists privatlivspolitik og tillader, at ForMotion Bandagist kontakter mig. Undgå at sende personfølsomme oplysninger gennem denne formular.