En ankel-fod-ortose er et hjælpemiddel, du bærer på din fod og underben. Måske kender du AFO’en under navne som kapsel, bandage eller skinne.
En AFO kan se ud på mange forskellige måder, da der kan være flere årsager til, at du har brug for en. Fx kan den aflaste og stabilisere et led eller korrigere en fejlstilling. Faktisk kan den både afhjælpe fysiske og smerterelaterede problemer.
Afhængig af problemets art kan AFO’en enten være præfabrikeret eller individuelt fremstillet.
Det er din bandagists opgave at vurdere, hvilken type, du har behov for – naturligvis i tæt samarbejde med dig og måske med inddragelse af andre sundhedsfaglige personer.
Din Ortos-bandagist vil vise dig, hvordan du skal tage din AFO på, og hvordan den lukkes. Det er en god idé at bruge en strømpe under den, som kan optage sved og fugt. Dermed kan unødvendig friktion mod huden undgås.
AFO’er bruges sammen med sko. Nogle AFO-modeller er fastgjorte uden på skoen. For de øvrige modeller skal AFO’en ned i en sko. Det kan være nødvendigt at bruge en skostørrelse, der er lidt større end det, du normalt bruger. Det vil altid være lettest, hvis skoen har snøre- eller velcrobånd. Dels fordi skoen kan åbnes meget, og dels fordi lukning med snøre/velcro sikrer, at AFO’en ikke glider i skoen. Du må ikke gå på AFO’en uden sko. Materialet er glat, og en AFO opbygges efter en sko, dvs. den er tilpasset det hælspring, som skoen har. Når du vil skifte sko, er det vigtigt, at
du vælger en sko med samme hælspring. Du kan ikke umiddelbart skifte til en sko med højere eller lavere hælspring, uden det vil påvirke AFO’en og dermed dit ben, både når du står og går.
AFO’ens opgave er at korrigere og stabilisere foden. Dette kan medføre for meget tryk nogle steder. Man kan ikke altid undgå røde mærker, men mærkerne skal blegne igen 20-30 min efter, AFO’en er taget af. Det er en god idé at kontrollere for tryk flere gange, hvis du har fået ny AFO. Hvis du har diabetes eller nedsat følelse i benet, skal du være ekstra opmærksom på tryk. Du skal holde øje med, om der evt. er folder på strømpen, som kan give trykmærker. Kig efter røde mærker hver dag og kontakt din Ortos-bandagist ved tvivl eller problemer.
Vi arbejder hver dag på at give hver enkelt kunde de optimale betingelser for bevægelse. Det gør vi ved at udvikle og fremstille hjælpemidler, som gør dig i stand til mere – om dette mere så er at parkere kørestolen permanent eller løbe 10km uden smerter i knæet.
Børstenbindervej 12
5230 Odense M
e-mail: [email protected]
Send sikker mail til ForMotion Bandagist
CVR-nr. 3070 3502
Når jeg sender formularen, accepterer jeg ForMotion Bandagists privatlivspolitik og tillader, at ForMotion Bandagist kontakter mig. Undgå at sende personfølsomme oplysninger gennem denne formular.