Rengøring af silikoneliner

Liner_benstump

Artiklens indhold

Gode tips til, hvordan du rengør din silikoneliner og passer på din benstump.

Daglig vask

Du bør vaske din silikoneliner og din benstump dagligt, så du får fjernet hudrester, bakterier, sved mm. En fordel vil være at gøre det om aftenen, inden du skal i seng, så din liner kan nå at tørre natten over. Både silikoneliner og benstump skal vaskes i neutral sæbe uden parfume. Lineren vaskes både invendig og udvendig. Det er vigtigt at få skyllet alle sæberester godt af både liner og benstump. En silikoneliner kan godt tåle maskinvask, men bør ikke vaskes i maskine dagligt.

ossur-info-for-lower-limb-amputees-liner-care-3
ossur-info-for-lower-limb-amputees-liner-care-4
ossur-info-for-lower-limb-amputees-residual-limb-care-1

Tørring

Når din liner skal tørre, må den ikke komme i direkte sol. Tør den først af i et rent håndklæde, som ikke fnuldrer. Derefter kan du lade den tørre helt færdig fx ved at hænge den på en køkkenrulleholder eller et kosteskaft (nogle linerproducenter har også lavet en holder til formålet). Det er vigtigt, at lineren ikke hænger med vrangen ud, da linerens silikonemateriale ikke tåler det.

ossur-info-for-lower-limb-amputees-liner-care-5
ossur-info-for-lower-limb-amputees-liner-care-7

Beskyt din benstump

Det er meget vigtigt, at du passer godt på din benstump, da udslet, sår, for meget tryk mm. kan medføre, at du i en periode ikke vil kunne bruge din protese. Det er derfor en god idé at holde øje med trykmærker - specielt hvis du har fået nyt hylster. Eventuelle røde mærker på huden skal gerne være blegnet efter 20-30 min, når du tager din liner af. Du kan med fordel smøre stumpen ind i en netral og parfumefri creme om aftenen og lade den trænge ordentligt ind i huden natten over.
Når du tager din liner på, skal du krænge vrangen godt ud, så du kan rulle den forsigtigt på stumpen, uden at der opstår en luftlomme i bunden. Det er en fordel at få din bandagist til at klippe lineren til, så kanten er bølgeformet. Dette er mere skånsomt for det område på huden, hvor linerkanten er.

ossur-info-for-lower-limb-amputees-residual-limb-care-2
ossur-info-for-lower-limb-amputees-suggested-instructions-for-donning-a-liner-1
ossur-info-for-lower-limb-amputees-suggested-instructions-for-donning-a-liner-2
Kontakt Ortos

Har du brug for et hjælpemiddel?

Bestil tid hos en af Ortos’ autoriserede bandagister, der altid er klar til at hjælpe.

Vores værdigrundlag – Individuel forståelse

Vi arbejder hver dag på at give hver enkelt kunde de optimale betingelser for bevægelse. Det gør vi ved at udvikle og fremstille hjælpemidler, som gør dig i stand til mere – om dette mere så er at parkere kørestolen permanent eller løbe 10km uden smerter i knæet.

ORTOS

Børstenbindervej 12
5230 Odense M
e-mail: [email protected]

Send sikker mail til Ortos
CVR-nr. 3070 3502

Følg os her

2023© Ortos Bandagister
Bliv ringet op:

Når jeg sender formularen, accepterer jeg Ortos' privatlivspolitik og tillader, at Ortos kontakter mig. Undgå at sende personfølsomme oplysninger gennem denne formular.