Skoliosekorset til Litauen

Milda_Valentukevicute_skoliose_korset

Artiklens indhold

Milda er 12 år gammel og fra Litauen. Sammen med sin mor har hun besøgt Ortos af en helt særlig årsag. Milda har nemlig skoliose, hvilket betyder at formen på hendes rygsøjle minder om et S.

Hvor kan man få hjælp?

Da Milda er i voksealderen, er det vigtigt, at man får bremset udviklingen af skoliosen, så kurven på rygsøjlen ikke forværres. Dette kan man gøre ved hjælp af et skoliose korset og i nogle tilfælde vil man operere.
Milda fik i Litauen, hvor hun bor, tilbudt en korsetbehandling, som betyder, at hun skal have korset på 24 timer i døgnet, alle ugens dage – en stor mundfuld for en ung pige, mente hendes mor, der udtaler, at det mentalt vil være mere overskueligt med et natkorset.
Natkorsettet, også kaldt providence, var dog ikke en mulighed, der hvor Milda kommer fra i Litauen, og derfor var gode råd dyre.

Anbefalet af læge  

Det var i sidste ende en læge i Litauen, der endte med at anbefale Ortos i Danmark, som stedet at tage hen, hvis man skal have korsetbehandling med providence-korsetter.

Milda og hendes mor fik derfor en aftale med autoriseret bandagist, Inge Beuschau, som er en af Ortos’ specialister på området. Inge har sammen med autoriseret bandagist, Lena Quisth, medvirket i et forskningsprojekt i samarbejde med Region Syddanmark og lektor, afd. Læge, PhD, Ane Simony, hvor de sammen har skabt evidens for brugen af providence-korsetter i behandlingen af skoliose.

Røntgen, korset og røntgen igen

Da Milda og hendes mor rejste til Danmark, indlogerede de sig i Odense, så de var tæt på OUH og Ortos. Milda fik taget et røntgenbillede og Inge sørgede for, at korsettet blev klar efter de helt rigtige mål. Milda havde valgt, at korsettet skulle være hvidt, da hun synes, det var det mest neutrale og bedst til hende. Hun blev med sin mor i Danmark hen over en weekend, så hun kunne teste korsettet og begynde tilvænningsprocessen.

Korsettet skal bæres min 8 timer hver nat, men det kræver en tilvænningsperiode først. Milda var ikke under 6 timer i de første nætter med korsettet på, hvilket er en rigtig flot indsats.

Inden Milda og hendes mor igen rejste hjem til Litauen, var de forbi OUH, hvor Milda fik taget et røntgenbillede med korsettet på. Selv for et utrænet øje var det tydeligt, at der var sket ændringer i rygsøjlens S-form. Det vil sige, at korsettet er tilpasset korrekt. Og efter et par sidste små justeringer på Ortos’ værksted i Odense, kunne Milda og hendes mor rejse hjem igen.

Opfølgning

Nu er Milda tilbage i Litauen, og her vil hun skulle fortsætte tilvænningsperioden og bruge korsettet om natten i den tid, hun vokser. Helt hvor lang tid det bliver, vides endnu ikke. Hun vil jævnligt skulle have taget røntgen af rygsøjlen på sit lokale hospital, så de kan følge skoliosens udvikling.

Bandagist_Inge Beuschau_korset
Bandagist_Inge Beushau_korset-1

LÆS OGSÅ

Skoliosekorset paa patient_Providence natkorset

Skoliosepatienter i fokus: Forskningssamarbejde mellem Ortos og Region Syddanmark skaber evidens

Hos Ortos stræber vi efter, at vores arbejde skal være evidensbaseret. Det skal sikre, at de hjælpemidler vi fremstiller, er de bedste for vores kunder. Den holdning forpligter, så vi deltager løbende i forskningsprojekter, som netop skaber videnskabelig evidens for teknikker, metoder og generel udvikling i bandagistfaget. I denne artikel er det evidens for korsetbehandling af skoliose, vi har bidraget med
Læs mere

FORFATTER

Kristel er kommunikationskonsulent hos Ortos og arbejder med både intern og ekstern kommunikation i virksomheden. 

Kristel Høj Walther

Kommunikationskonsulent i Ortos

Vores værdigrundlag – Individuel forståelse

Vores værksteder er befolket af mange forskellige profiler. Fælles for os alle er, at vi stiller høje krav til kvalitet, vi er gode til at lytte, og vi går gerne den ekstra mil for at give dig de bedste betingelser for bevægelse. Og dét uanset om dit behov er en avanceret armprotese eller en kile i skoen.

ORTOS

Børstenbindervej 12
5230 Odense M
e-mail: [email protected]

Send sikker mail til Ortos
CVR-nr. 3070 3502

Følg os her

2023© Ortos Bandagister
Bliv ringet op:

Når jeg sender formularen, accepterer jeg Ortos' privatlivspolitik og tillader, at Ortos kontakter mig. Undgå at sende personfølsomme oplysninger gennem denne formular.