Artiklens indhold
Dropfod forårsages af en skade enten centralt eller perifært på nervesystemet. Dropfod kan bl.a. ses hos personer med, Cerebral parese, Multipel sclerose, erhvervet hjerneskade, rygmarvsskade, slagtilfælde og Parkinsons.
Derudover ses dropfod ofte hos personer med diskusprolaps, når nerven afklemmes som følge af prolapsen.
Hvordan ser en dropfod ud?
På illustrationen her ser du, hvordan en fod, der ikke er påvirket af nogen form for skade, bevæger sig. Ved siden af den upåvirkede fod, vises en dropfod. Har man en dropfod, mangler man evnen til at kunne løfte sin fod og det vil påvirke ens gangmønster.
Har du brug for et hjælpemiddel?
Størstedelen af de personer, der pådrager sig dropfod kommer desværre ikke af med den igen, og et hjælpemiddel vil for de fleste være en løsning, der ikke bare højner funktionsniveauet, men også bidrager til et generelt øget aktivitetsniveau.
Uden et hjælpemiddel kan det for dig med dropfod være svært at gå uden krykker/stok, men med det rette hjælpemiddel behøver dropfod ikke være en hindring.
Mange vil med en skinne eller funktionel elektrisk stimulation (FES) blive i stand til at bevæge sig uden andre hjælpemidler, og ofte er det muligt både at gå på plant og ujævnt underlag. Nogle vil ligefrem opleve, at de bliver så trygge, at de kan genoptage fritidsinteresser i naturen og nogle kommer, med det rette hjælpemiddel, til at løbe igen.
Vi finder det rette hjælpemiddel til dig
Hos Ortos finder vi den bedste løsning ud fra dine behov, hvad enten der er tale om en Ankel-fod-ortose, en dropfodsstimulator eller måske en kombination af hjælpemidler.
Vores bandagister efteruddannes løbende og certificeres i nye produkter på markedet, så vi har bandagister klar til at hjælpe dig.
LÆS OGSÅ
FORFATTER
Christian er uddannet fysioterapeut og har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed. Derudover har han fungeret som ekstern underviser ved fysioterapeutuddannelsen på University College Syd. Her har han bl.a. undervist i rehabilitering samt genoptræning med strøm (FES, TENS, NMES).