Artiklens indhold
Jimmy Lindeberg er 43 år, murerarbejdsmand, fodboldtræner og lever et aktivt liv med familie og venner.
I februar 2020 fik han amputeret sit venstre underben efter flere forudgående operationer. Jimmy var på det tidspunkt i kemobehandling pga. testikelkræft og fik pludselig en blodprop i benet, så han måtte hasteopereres. Efter operationen gik der koldbrand i storetåen, som lægerne derfor amputerede. Kort tid efter kom der igen koldbrand – denne gang længere oppe ad benet – hvorfor det til sidst endte med en underbensamputation.
Jeg vidste ingenting
Da jeg blev amputeret, kendte jeg ikke til bandagister, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle vælge ud fra. Derfor var det lidt en tilfældighed, at jeg endte hos Ortos i første omgang. Men det har vist sig at være super godt. Jeg følte ikke, at jeg kom ind til en pengemaskine, men jeg blev derimod set, og mine behov blev taget alvorligt.
Sådan udtaler Jimmy om sit møde med Ortos og tilføjer: ”Man bliver faktisk et med din bandagist og udvikler lidt af et forhold til personen. Det er ens bandagist, der kender ens behov. Jeg er selv meget aktiv og jeg føler at min bandagist, Erik, kan imødekomme de krav, jeg har. Og så kan jeg let ringe ind og booke en tid, uden at skulle vente for længe.”
Et aktivt liv
Jimmy har altid været aktiv – både på jobbet og i fritiden. Som murerarbejdsmand bygger og klatrer han ofte på stilladser og flytter rundt med tunge ting. Det stiller også helt særlige krav til hans benprotese, som skal kunne holde til lidt af hvert.bensamputation.
”Protesen begrænser mig ikke. Jeg kan stadig udføre mit arbejde, som jeg kunne før. I det hele taget har jeg ikke rigtig nogen begrænsninger som protesebruger.”
Jimmy er fodboldtræner for en flok drenge i sin fritid og holder meget af holdsport. Han er ligeledes aktiv på et kørestolsbaskethold i Vanløse.
”Først var jeg lidt tilbageholdende med at begynde til kørestolsbasket, da jeg forestillede mig, at jeg ville være mere handicappet, hvis jeg skulle starte på en sportsgren, hvor man sidder i en kørestol. Men det er slet ikke tilfældet. Det er virkelig sjovt og vi giver den bare gas, uanset hvilket handicap, vi hver især kommer med.”
Der er ikke noget, man ikke kan
Dengang Jimmy var nyamputeret og besøgte Ortos’ klinik i Brøndby, pegede Eriks bandagist-kollega, Nadia, på et billede af en aktiv benprotesebruger og sagde; ”Det kan du også, Jimmy”.
Det var med til at motivere Jimmy til at kaste sig ud i et aktivt liv på ny, og i dag er hans bedste råd til andre nyamputerede, at man skal være åben, arbejde på tingene og bare give den gas, for der er faktisk ikke noget, man ikke kan.
Og så skal man finde en bandagist, det kan forså ens behov og som man kommunikerer rigtig godt med.
Vores værdigrundlag – Individuel forståelse
Vores værksteder er befolket af mange forskellige profiler. Fælles for os alle er, at vi stiller høje krav til kvalitet, vi er gode til at lytte, og vi går gerne den ekstra mil for at give dig de bedste betingelser for bevægelse. Og dét uanset om dit behov er en avanceret armprotese eller en kile i skoen.
LÆS OGSÅ
Benprotese med direct socket
FORFATTER
Kristel er kommunikationskonsulent hos Ortos og arbejder med både intern og ekstern kommunikation i virksomheden.