Benprotesebruger_direct socket

Torben Linde Mikaelsen bor på Mors og har en køretur på to timer, når han skal til bandagist. En køretur han gerne tager, fordi det vigtigste for ham er at have en bandagist, man har god kemi med og samtidig også kan samarbejde med. Og det kan han med autoriseret bandagist, Iben Saaby Andersen, som arbejder i Ortos, Aalborg.

Torben blev underbensamputeret i 2016 efter at have været involveret i en motorcykelulykke i 2015, hvor han fik knust sit venstre ben og fod. Siden da har Iben har hjulpet ham med proteseforsyning og sammen finder de frem til den løsning, som passer bedst til Torben og de behov og mål, han har.

Direct Socket

Torbens hylster bliver lavet med direct socket-teknikken (også kaldet DS), hvor hylstret bliver støbt direkte på en liner, som sidder på benstumpen. Afstøbningen hærder på ganske kort tid og derved kan Torben bruge hylstret samme dag, det bliver støbt. Ifølge ham er det en kæmpe fordel, at han kan spare nogle ture til bandagist, fordi han kan få hylstret sat på protesen og gå hjem med det, samme dag, det bliver lavet.

Pasformen er klar det jeg synes, der er det mest optimale. Det er jo det allervigtigste sådan i forhold til daglig brug. Men hastigheden fra jeg kommer ind ad døren og til jeg går ud igen med mit nye ben – den kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide, at det går så stærkt og at det samtidig virker så godt, som det gør.

Vil du vide mere om Direct Socket?

Kun hos Ortos

Alle protesebandagister i Ortos er som de eneste i Danmark certificeret i direct socket-teknikken, som både anvendes til underbensamputerede og lårbensamputerede. Det betyder, at du, som benamputeret, har mulighed for at få nyt hylster på kun én dag, uanset hvor i landet du bor, og om du er amputeret over eller under knæet.

Det vil dog altid være bandagisten der, i samarbejde med dig, finder den bedst egnede løsning til dig. Derfor kan vi hos Ortos tilbyde mange forskellige løsninger – både i forhold til protesehylstre, knæ og fødder. Det vigtige er, at du kan gå hjem med lige netop den løsning, der passer bedst til dig og din hverdag.

Kontakt Ortos

Har du brug for at tale med en bandagist eller er du blot nysgerrig på at vide mere om, hvad Ortos kan tilbyde dig? Så er du velkommen til at ringe til en Ortos-afdeling tæt på dig.

Et godt råd til en nyamputeret

Torben mener, ud over at man skal vælge en bandagist, man samarbejder godt med, at man som nyamputeret ikke skal være bange for at kaste sig ud i tingene.

Man skal egentlig bare gøre de ting, man har lyst til, for i langt de fleste tilfælde vil man opdage, at der slet ikke er nogen begrænsninger for, hvad man egentlig kan.